19/01-10
-
Pressemeddelelse
NEC Display Solutions på ISE 2010
NEC Display Solutions vil på årets udgave af ISE (Integrated Systems Europe) i Amsterdam vise et imponerende udbud af produkter og løsninger som f.eks. den nyeste teknik til 3D-projektioner og en unik stablingsløsning til projektorer med en imponerende lysstyrke på 20 000 ANSI lumen. Et andet højdepunkt er lanceringen af P701. Denne skærm på 70 tommer til offentlige miljøer udgør den rigtige topmodel i P-serien. Besøgende på messen bliver også tilbudt et første kik på fremtidens skærmløsninger forsynet med sensorer, der i realtid kan registrere beskuere og tilpasse indholdet baseret på, hvem der står foran skærmen. Man vil også kunne opleve NEC's BarType-skærme til skilteløsninger på steder med begrænset plads. NEC fokuserer i år også på innovative softwareløsninger.
Med P701 og de intelligente indstillinger af lysstyrken opfylder NEC Display Solutions alle krav til krævende digitale skiltetilpasninger og tilpasninger til f.eks. konference- og kontrolrum. NEC vil også vise startmodeller inden for digitale skilteskærme i V-serien som f.eks. Multeos M401 og M461, der har fået nyt design. Begge serier kommer med fremtidssikret administration via LAN i stedet for via RS232, og det indebærer større fleksibilitet og brugervenlighed.
Besøgende på ISE-messen kommer ikke til at savne den imponerende videovæg bestående af 4 x 4 MultiSync X461UN-skærme eller forskningsprojektet "Pervasive Display Networks" (PDN). Løsningen anvender sensorer for i realtid at tilpasse indholdet, der vises på skærmen, til den situation, der omgiver de skærme, der er sluttet til netværket. Indholdet ændres f.eks. automatisk afhængig af, hvilke personer eller målgrupper der passerer væggen.
NEC X431BT er et unikt og specielt digitalt skilteprodukt. De såkaldte BarType-skærme er udformet til pladser med begrænset plads, hvor digitale skilteløsninger ikke kunne anvendes tidligere som f.eks. hylder, skiltevinduer eller piller. En anden af producentens højdepunkter er de kommende led-skærmløsninger. Med de nye skærme opfylder NEC kundernes efterspørgsel efter både Lcd- og led-skærme og kompletterer sit sortiment af professionelle løsninger til digital skiltning både til butiksløsninger og til andre anvendelsesområder.
Hvad angår projektorer, viser NEC et sortiment af installationsprojektorer fra NP3250-serien. Op til fire af disse enheder kan kombineres til at skabe en overlappende projektion med imponerende kvalitet og lysstyrke. NEC Display Solutions vil også anvende disse stabelbare modeller til at præsentere en 3D-løsning. Denne løsning, der installeres hurtigt og automatisk, giver et meget fint tredimensionalt billede til stereoskopisk visning.
NEC præsenterer også en ny og frem for alt økonomisk overkommelig 3D-projektionsteknik baseret på den kommende projektor NP216. Sammen med 3D-briller og "”software er installationen økonomisk set meget overkommelig, fordi der kun er brug for en projektor, og der ikke er brug for specielle filtre eller skærme.
NEC Display Solutions er tilstede på ISE i Amsterdam mellem 2. og 4. februar 2010 i hal 5, på stand nummer 078.
For mere information kontakt venligst:
Dick Bender, Product Manager Display Solutions NEC Scandinavia, Telefon +46 73 535 92 71
Jenny Nilsson, Marketing Manager Display Solutions, NEC Scandinavia, Telefon +46 8 635 92 73
For billeder kontakt venligst:
Åsa Söderén, tlf: +46 (0)8 402 89 40
Om NEC Scandinavia AB
NEC er en af verdens førende leverandører af data- og telekommunikationsprodukter. Virksomheden blev grundlagt i Tokyo i 1899 og er i dag en koncern med ca. 150.000 ansatte og en omsætning på 42 mia. USD. NEC producerer over 15.000 forskellige produkter fra mikrochip til satellitstationer. NEC Scandinavia AB blev etableret i Norden i 1984 og har i dag kontorer i Oslo, Helsinki og Stockholm, hvor hovedkontoret ligger. NEC's produktudbud i Norden og Baltikum omfatter projektorer og lcd-skærme samt IT-løsninger til virtualisering og tynde klienter. Virksomheden har også et bredt produktudbud rettet mod tele- og bredbåndsoperatører, der bl.a. omfatter backhaul-løsninger som omfatter mikrobølgelink, optisk transmission og migreringløsninger til alle IP, Femtoceller, LTE-net samt access-produkter til bredbånd.
Relevant information
http://www.nec.dk
Firma
NEC Scandinavia AB
Kronborgsgränd 11
164 87 Kista,
Danmark
+46 (0)8 635 92 63
+46 (0)73 350 92 63
http://www.nec.dk