Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/04-13   -   Pressemeddelelse

Effektiv hjulrengøring stopper skidtet ved døren

Indenfor langt de fleste brancher er kravene til renlighed stadigt stigende. Det skyldes blandt andet, at mange virksomheder ønsker at minimere udgifterne til rengøring for at bevare deres konkurrenceevne. Og med det patenterede dækrengøringssystem fra ProfilGate, er det muligt at stoppe skidtet fra trucks og andre køretøjer allerede ved indgangen.

Maskiner, der kører ind og ud af lager- og produktionshaller, slæber skidt og snavs med sig i dækkene. Og det er et problem indenfor de brancher, hvor man vægter renlighed under produktion og oplagring højt.

Men i stedet for at bruge store ressourcer på at gøre rent efter de maskiner, der anvendes i produktions- og lagerområderne, kan man stoppe skidtet allerede ved indgangen ved hjælp af ProfilGate som effektivt rengør hjulene på både trucks og palleløftere.

ProfilGate er helt ny på det danske marked, men i vore nabolande er konceptet en stor succes.

- Der er mange gode grunde til at anvende ProfilGate. Arbejdsmiljøet bliver forbedret, avanceret maskineri holder længere, og varerne holder sig pæne rene at se på, selvom de har stået oplagret i længere tid, fortæller Bo Olsen fra Neslo.eu, der er den danske importør af ProfilGate.

Samtidig gør ProfilGate det muligt for mange virksomheder at spare penge på rengøringen.

- Der skal naturligvis stadig gøres rent, men med ProfilGate mindskes mængden af skidt så betragteligt, at man kan vælge at gøre rent knap så ofte, og det kan mærkes på firmaernes bundlinje, forklarer Bo Olsen fra Neslo.eu

Dækrengøringssystemet ProfilGate bygger på et tysk patent og består af nogle hårde børster, der er vinklet på en måde, så mest muligt skidt og snavs fjernes fra hjulene, allerede når maskinerne passerer ProfilGate på vej ind i hallen. Skidtet opsamles i en rustfri bakke under børsterne, som blot skal tømmes med jævne mellemrum.

Når først ProfilGate er installeret, foregår processen altså helt af sig selv, og man vil hurtigt opleve markant mindre skidt og snavs i hallen. Og der er ingen tvivl om, at ProfilGate gør en forskel.

Da systemet blev testet på et af Audis produktionsanlæg i Tyskland, viste de sig, at ProfilGate på bare 18 dage opsamlede ikke mindre end 16 kilo skidt fra de passerende trucks. Skidt, der ellers ville være havnet på gulvene i produktionsområdet.

For yderligere oplysninger kontakt Bo Olsen på telefonnummer 71 72 88 50 eller se mere på www.neslo.eu

Relevant information

http://www.neslo.eu



Billeder


Pressekontakt


Firma

Neslo
Ventrupvej 6
2670 Greve, Danmark

  +45 71 72 88 50
  +45 71 72 88 50

http://www.neslo.eu

Modtag nyheder fra Neslo på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.