29/12-11
-
Pressemeddelelse
Drop slankekuren som nytårsforsæt!
Nærmest pr automatik går rigtig mange på slankekur efter julens og nytårets madorgier. Nytårsforsæt er for rigtig mange lig med slankekure og håbet om at tabe de overflødige kilo i det nye år.
Desværre er en slankekur som oftest en dårlig løsning, der kun giver kortvarige resultater. Radikale ændringer i kosten, en masse regler eller sultfornemmelser gør at de fleste hurtigt dropper slankekuren - og dermed planerne om færre kilo i det nye år.
En bedre løsning er at lave små ændringer i kosten, og samtidig finde ud af, hvor meget mad kroppen reelt har brug for, så man ikke overspiser.
Her er 5 tip til at tabe sig uden slankekur:
- Skær ned på de kalorieholdige drikke såsom sodavand, øl og lign
En af de nemmeste måder at tabe sig på, er ved at bytte kalorieholdige drikke ud med vand. Bytter man f.eks. en daglig 1/2 liter sodavand ud med vand har man et potentielt vægttab i nærheden af 12 kilo om året!
- Motioner lidt hvér dag - og gerne med høj intensitet
Motion forbrænder kalorer - og høj intensitet forbrænder mange kalorier. Men motion behøver ikke være hårdt. Det kan også bare være at beslutte sig for at gå en tur hver dag, eller tage trappen istedet for elevatoren.
- Tæl dine kalorier
Brug en online kalorietæller, såsom www.netkalorien.dk. Det giver overblik over hvad du spiser og gør det nemt at træffe de sunde valg.
- Lær at læse og forstå labels
De fleste kigger slet ikke på næringsindholdet i den mad de spiser. Læs labels - og undgå mad med for stort indhold af fedt og for mange kalorier. En nem tommelfingerregel er, at hvis varen har mere end 300 kcal pr 100 gram og mere end 30% fedt er det ikke noget vi skal spise os mætte i.
- Eksperimenter med portionsstørrelserne
Skær de unødvendige kalorier væk. Prøv f.eks. at spise lidt mindre ved hvert måltid og læg mærke til, om det påvirker din sult senere på dagen. Ofte vil du kunne skære et par hundrede kalorier af flere af måltiderne uden at kunne mærke forskel.
--
På NetKalorien.dk hjælper vi brugerne med at nå deres drømmevægt - uden slankekur, regler eller sure afsavn. NetKaloren viser hvor meget man spiser og hvor sundt det er, så det bliver nemmere at træffe de rigtige valg. Det giver vægttab uden alt det sure.
Relevant information
http://www.netkalorien.dk