Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/02-11   -   Pressemeddelelse

Dankort-forbruget godt fra start i 2011

Forbruget på Dankort er i år kommet en del bedre fra start end sidste år. Tal fra Nets viser en stigning i forbruget på Dankort i januar 2011 på 5 % i forhold til januar 2010 og en stigning i antallet af transaktioner på 6 %.

De nyeste tal fra Nets for danskernes brug af Dankortet viser, at omsætningen på Dankort i januar 2011 er steget med lidt over en mia. danske kroner i forhold til januar i 2010. Det svarer til en stigning på 5 %.

Hvad angår Dankort-transaktioner, er stigningen i januar 2011 på 3,8 mio. transaktioner i forhold til samme måned sidste år, hvilket svarer til en stigning på 6 %.

Til sammenligning var stigningen i omsætning i januar 2010 i forhold til 2009 på beskedne 3 %, og stigningen i antallet af transaktioner fra januar 2009 til januar 2010 var på 4 %.

Gennemsnitligt køb falder igen
De nye tal viser desuden, at det gennemsnitlige køb på Dankort igen er faldet. I januar 2010 blev der i gennemsnit købt for 328 kr., hver gang vi betalte med Dankort. I januar i år er gennemsnitskøbet faldet et par kroner til 325 kr.

Faldet i gennemsnitskøb er udtryk for, at danskerne i dag bruger deres Dankort til alle typer af varekøb og i stigende grad også til småvarekøb.

Se også vedhæftede PDF

Relevant information

http://www.nets.eu



Pressekontakt


Firma

Nets Denmark A/S
Lautrupbjerg 19
2750 Ballerup, Danmark

  44 89 74 12
  29 48 74 12

http://www.nets.eu

Modtag nyheder fra Nets Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.