Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/04-11   -   Pressemeddelelse

Nets skal håndtere betalingskort-transaktioner for Nordea

Fremover skal Nets håndtere al indløserprocessing og administration af Nordeas nordiske kunder, der tager imod betalingskort.

Aftalen med Nordea omfatter over 100.000 forretninger med mere end 425 mio. transaktioner årligt.

Aftalens hovedområde er kortindløsning, som omfatter processing og relaterede serviceydelser. Aftalen indeholder dels udvikling, implementering og migrering af Nordeas kortindløsning for Sverige og Norge. Og dels overtagelse af Nordeas systemer og arbejdsprocesser i perioden frem til migrering af Nordeas data til CAPS, som er Nets' system til håndtering af forretningsaftaler i forbindelse med kortindløsning.

For Nets' Group Executive Vice President, Susanne Brønnum, ligger aftalen i naturlig
forlængelse af Nets' strategi om at være førende nordeuropæisk leverandør af betalings-,
kort- og informationsløsninger.

"Vi er både glade og stolte over aftalen med Nordea. Internationale virksomheder efterspørger én leverandør, der kan håndtere betalinger på alle de markeder, hvor de opererer. Og her kan Nets levere konkurrencedygtige løsninger og services. Aftalen med Nordens største bank, Nordea, styrker Nets' strategiske fundament som den foretrukne betalingskortprocessor for nordiske banker," siger Susanne Brønnum.

Nets håndterer kortbetalinger og relaterede services for nordiske banker og finansielle institutioner. Nets betjener store dele af kundernes værdikæde på betalingskortområdet og sætter på den måde kunderne i stand til at fokusere på deres kerneforretning. Nets er den femtestørste kortprocessor i Europa og den største i Norden.

Om Nets
Nets er et af Nordeuropas førende selskaber inden for betalingsløsninger, informationsformidling og digitale sikkerhedsløsninger med en af de mest omfattende og innovative produktporteføljer i Europa. Vores ambition er at blive en endnu stærkere samarbejdspartner for vores kunder ved at understøtte deres forretninger - både nationalt og internationalt. Vi vil gøre det mere sikkert og enkelt at håndtere både økonomiske og informationsmæssige værdier.

Nets beskæftiger mere end 2.200 medarbejdere, har hovedkontor i København og kompetence- og forretningscentre i Oslo, Stockholm, Helsinki og Tallinn.

Relevant information

http://www.nets.eu


Pressekontakt


Firma

Nets Denmark A/S
Lautrupbjerg 19
2750 Ballerup, Danmark

  44 89 74 12
  29 48 74 12

http://www.nets.eu

Modtag nyheder fra Nets Denmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.