20/03-13
-
Pressemeddelelse
Ny online‐grunduddannelse til fremtidens købmænd
Brock Online Academy lancerer nu en helt ny online‐grunduddannelse bygget på moderne købmandsskab såvel on‐ som offline.
At være 'købmand' i dagens Danmark kræver langt mere end evnen til at lange mælk over disken. Salg finder i stigende grad sted online, og det fordrer helt andre tricks og teknikker end at vejlede kunder i en specialbutik. På
uddannelsen Detail Online ruster Brock Online Academy eleverne til at kunne mestre alle typer af moderne købmandsskab.
De daglige lektioner finder sted på nettet suppleret med en introdag og 6 kursusdage i Niels Brocks elitesalgs‐camp. Her vil eleverne møde drevne folk fra detailhandlen og komme til at knokle med salgstræning og
forhandlingsøvelser.
"Detailhandlen er en branche i rivende udvikling med gode karrieremuligheder. Har man viljen og gå‐på‐modet, kan man stå som afdelingschef i en butik eller blive direktør for sin egen online‐shop som 20‐årig. Men det kræver naturligvis, at man kender de grundlæggende spilleregler," fortæller Anya Eskildsen, direktør på Niels Brock. "Vi har derfor oprettet en online‐uddannelse, som dækker alle facetter af moderne detailhandel, og som man tilmed kan følge, når det passer ind i dagligdagen," slutter Anya Eskildsen.
Detail Online er et fuldtidsgrundforløb for unge over 18 år, som ønsker en praktikplads inden for detailbranchen.
Uddannelsen har startet optag, og det første hold starter i slutningen af august.
Tilmelding kan ske på www.brock.dk/detailonline.
Relevant information
http://www.brock.dk
Firma
Niels Brock
Nørre Voldgade 34
1358 København K,
Danmark
+45 33 41 91 00
+45 23 21 45 31
www.brock.dk