03/05-16
-
Pressemeddelelse
Niels Brock udvider på silkevejen
Danmarks førende eksportør af uddannelse, Niels Brock, udvider i Kina, hvor man har indgået nyt samarbejdet med Sanya University. Universitetet vil fra september 2016 udbyde Niels Brocks 4-årige Bachelor i Business Administration.
Fra september 2016 vil studerende på Sanya University i Kina kunne studere noget så internationalt som
en amerikansk certificeret bachelor i Business Administration bygget på danske pædagogiske principper.
Det er resultatet af længere tids forhandling, der sluttede med en underskriftsceremoni sidst i april, da
universitets øverste ledelse aflagde visit i København.
Sanya University spiller en afgørende rolle i det nationale initiativ i Kina 'One Belt, One Road', der fokuserer på internationalt samarbejde centreret omkring Silkevejen. Silkevejen var indtil det 14. århundrede den dominerende rejserute på land mellem den østlige og den vestlige ende af det eurasiske kontinent.
Sanya University har netop etableret et joint venture med International Cooperation Center of National
Development and Reform Commission of China under navnet "Sanya Silk Road Business School", der bliver
et universitet med fokus på international handel. Det nye universitet etableres i de vigtigste byer langs
Silkevejen, og Niels Brock bliver universitetets danske repræsentant.
"Niels Brock har været aktiv i Kina siden 1997, og vi er stolte af at blive en del et kinesisk lokomotiv, der har globale ambitioner inden for handel, forskning og uddannelse. One Belt, One Road har blandt andet til formål at få flere kinesiske virksomheder til i højere grad at orientere sig internationalt. Ud over udveksling af lærerkræfter og viden vil vi på sigt også komme til at nyde godt af samarbejdet med de øvrige partnere i Silk Road-initiativet," siger Anya Eskildsen, adm. direktør på Niels Brock.
Niels Brock skal i første omgang udbyde sin 4-årige Bachelor i Business Administration, som allerede udbydes på flere kinesiske, vietnamesiske og amerikanske universiteter. Se oversigten her:
Niels Brock har over 20 års erfaring med at eksportere uddannelser til bl.a. Kina, Vietnam og USA.
Pressekontakt
Uffe Laursen
Mediechef
23 21 46 02
Firma
Niels Brock
Nørre Voldgade 34
1358 København K,
Danmark
+45 33 41 91 00
+45 23 21 45 31
www.brock.dk