Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-11   -   Pressemeddelelse

Mobil dagbog hjælper dig med dine nytårsforsætter

Nokia har lanceret en gratis applikation, som kan hjælpe dig med at holde de nytårsfortsætter, der for eksempel omhandler at spise sundere, holde op med at ryge eller dyrke mere motion.

Nytårsforsætter kan være svære at holde, og undersøgelser viser, at det kun er omkring 10 procent af os, der lykkes med at få målene ført ud i livet. Nokia har lanceret en mobil applikation, der kan hjælpe med til at holde de nytårsforsætter, der handler om at spise sundere, holde op med at ryge eller at dyrke mere motion.

Med applikationen Wellness Diary kan man indtaste sine mål og løbende monitorere sine fremskridt. Den sørger for at holde en opdateret om, hvor mange skridt man har gået, og minder en om at registrere de ting, man gerne vil forbedre, som for eksempel sin samlede søvn, indtag af alkohol eller forbrug af cigaretter. Dataene bliver indsamlet i applikationen, og man kan løbende se kurver over sine fremskridt.

- Viljestyrke er en ting, men det handler lige så meget om at være bevidst om, hvilke valg man træffer og få visualiseret resultaterne. Personligt bruger jeg applikationen til at holde styr på min træning, og så har jeg sat den til at give mig besked om, at jeg skal tage et glas vand og et stykke frugt en time før frokost hver dag, siger Niels Kjelstrup, som er produktchef i Nokia.

Inddrag de nærmeste i dine mål

Ud over selv at følge med i sine fremskridt, kan man også dele informationerne på Twitter, så venner og familie kan følge med.

- Det handler ikke alene om, at vennerne skal kunne følge med i ens vægttab. Når man deler sine mål og resultater, så får man automatisk talt med sin omgangskreds om det, og det kan være med til at give inspiration og motivation til at nå sine mål, siger Niels Kjelstrup.

Wellness Diary Beta er gratis og kan downloades i Ovi Marked. Applikationen er tilgængelig til en række Nokia-telefoner, blandt andre Nokia 5230, Nokia C6-00, Nokia N97mini og Nokia N8.

For yderligere information, kontakt venligst:
Niels Kjelstrup, produktchef i Nokia Danmark
Telefon: 33 29 29 29

Christophe Joyau, ansvarlig for Services i Nokia Danmark
Mobil: +46 (0)70 993 8382

Relevant information

http://www.nokia.dk


Pressekontakt


Firma

Nokia Danmark A/S
Frederikskaj 3
1790 København V, Danmark

  +46 8 4100 8394
  +46 709 93 8394

http://www.nokia.dk

Modtag nyheder fra Nokia Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire