27/03-15
-
Pressemeddelelse
Cyklingens mange facetter
Foråret er på vej. Cyklerne findes frem, pudses af og smøres. De professionelle cykelryttere og amatørcykelrytterne sigter med træningen mod de store, kommende løb, og turistcyklisterne ser med nye øjne på motionsmulighederne i by og på land.
NordØsten NordOsten Books udgiver i disse dage Jack Thimms nye, inspirerende ebog om cykling: "Der skal luft til. Cykelstykker".
"Jeg er cyklist - med alt, hvad det indebærer. Der er mange slags cykling, og der er mange måder at cykle på," siger Jack Thimm.
I ebogen indføres vi i de store cykelløbs historie, får sansemættede beskrivelser af de største cykelsportsbegivenheder. Kendte professionelle ryttere og amatørryttere portrætteres, og centrale bifigurer fremhæves. Ind i dette væves fortællinger om amatørrytternes cykelløb og om træning, konkurrence og vedligehold af cyklen ud fra forfatterens erfaringer fra et langt cykelliv, der begyndte, da han var dreng.
Jack Thimm: "Der skal luft til. Cykelstykker"
NordØsten NordOsten Books 2015
170 sider, ebog, epub, 300 KB
ISBN 978-87-91493-34-8
69,00 DKK
Pressekontakt
Petra Vestergaard Pedersen
Forlagsmedarbejder
+45 98 58 22 00
Firma
NordØsten - forlag og bogsalg
Teglvænget 46, Als
9560 Hadsund,
Danmark
98 58 22 00
60 93 05 00
http://www.nordosten.dk