Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/01-16   -   Pressemeddelelse

Kinesiske klassikere oversat, præsenteret og analyseret

Hugo Hørlych Karlsen følger sin mangeårige beskæftigelse med klassisk kinesisk sprog og litteratur op med henholdsvis en revideret oversættelse og en omfattende artikelsamling

Den klassisk kinesiske visdomsbog "Daode jing" fra 500 år f.v.t. betegner han som en rå og æggende, modsigelsesfuld og samtidig krystalklar beskrivelse af kunsten at leve livet. I 2500 år har den udfordret og henrykket læsere. Den er desuden et af de vigtigste kildeskrifter for daoismen. Hermed foreligger en ny, revideret oversættelse af Hugo Hørlych Karlsen illustreret med den klassisk kinesiske tegntekst.

Om denne klassiker har Ursula K. le Guin sagt: "Det er den mest kærlige af alle de store klassiske tekster ... Af alle dybe ting i verden er denne bog det klareste og mest friske vand. For mig er den også den dybeste kilde.".

I artikelsamlingen "Meridianer og eksistens. Klassisk kinesisk medicin og daoisme" nærlæser Hugo Hørlych Karlsen klassisk kinesiske værker i deres oprindelige klassisk kinesiske sprog med fokus på "Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin", "Klassikeren om de vanskelige områder" og "Daode jing". Bogen bliver samtidig en indføring i deres unikke sprog, deres begrebsbrug og den livs- og verdensforståelse, de repræsenterer. Der er desuden en nøje gennemgang af, hvad disse grundlæggende værker egentlig siger om meridianerne. Hvordan de betegnes, og hvordan deres eksistens passer ind i teksternes opfattelse af himlen, jorden, mennesket, qien (livsenergien) og sygdom og balance. Men også eksempler på den ældste kinesiske lyrik inddrages.

"Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften. Laozi". Oversat af Hugo Hørlych Karlsen. Trykt bog 106 sider, ISBN 978-87-91493-46-1, DKK 139,00, NordØsten NordOsten Books 2016. Ebog, ISBN 978-87-91493-47-8, DKK 90,00, NordØsten NordOsten Books 2016.

Hugo Hørlych Karlsen: "Meridianer og eksistens. Klassisk kinesisk medicin og daoisme". Ebog, ISBN 978-87-91493-48-5, DKK 59,00. NordØsten NordOsten Books 2016.

Pressekontakt

Petra Vestergaard Pedersen
Forlagsmedarbejder
  +45 98 58 22 00

Firma

NordØsten - forlag og bogsalg
Teglvænget 46, Als
9560 Hadsund, Danmark

  98 58 22 00
  60 93 05 00

http://www.nordosten.dk

Modtag nyheder fra NordØsten - forlag og bogsalg på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire