Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/09-13   -   Pressemeddelelse

10 mio. kr. til fremme af børns madglæde

Med 10 mio. kr. fra Nordea-fonden vokser Skolehaveprojektet Haver til Maver til et nationalt projekt. I løbet af de næste tre år etableres nye skolehaver, og op til 8.000 børn vil lære at lave mad, dyrke deres egne sunde råvarer og undervises i det fri.

Børnene laver mad med råvarer, de selv har dyrket. De smager fennikel for første gang, laver fladbrød med egne salater og får smag for hjemmelavet kartoffelsuppe. Gryderne syder og bobler over åben ild - og opskrifterne bliver taget med hjem til mor og far, hvor retterne gentages. Hvert år følger 1.700 børn en dyrkningssæson i Haver til Maver og oplever at så, dyrke og høste egne grøntsager og lave mad over bålkomfur. Med de 10 mio. kr. fra Nordea-fonden kan 8.000 flere børn nu få undervisning i egne skolehaver.

"Vi vil forandre danske børns forhold til natur, råvarer og madlavning," siger Søren Ejlersen, som er formand for Haver til Maver. "Vores arbejde med skolehaver har en positiv indvirkning på børns madvaner, men også på deres selvværd, trivsel og læring."

Haver til Maver er stiftet i 2007 af en selvejende institution i et partnerskab med Fredensborg Kommune, der har været pioner i arbejdet med udeskole. "Vi får som kommune en unik tilgang til sundhed, vi taler ikke om det, vi gør det aktivt som en naturlig del af det at gå i skole," siger Jesper Alstrøm fra Fredensborg kommune.

Projektet har gennem årene tiltrukket sig opmærksomhed fra politikere, kokke, og forskere. En af forskerne, som har arbejdet med Haver til Maver, er Karen Wistoft fra DPU ved Aarhus Universitet. "Forskning og evaluering af Haver til Maver har vist, at konceptet har en 'trylleeffekt' på børnenes lyst til at lære. Børnene udviser en helt særlig stolthed og anerkendelse af hinandens afgrøder, retter og smag."

Trine, som er kok og underviser i Haver til Maver, siger om at have børn med i køkkenet: "Alle børn - uanset gastronomisk baggrund - "glemmer" deres kræsenhed og smager på både velkendte og nye retter. "Både Rødbedefrikadeller og græskarsuppe ryger indenbords."

Projektets gode erfaringer og nye mål om national udbredelse harmonerer med Nordea-fondens ambition om at fremme folkesundheden. "Gastronomiske skolehaver er et praktisk og involverende projekt, der mindsker afstanden fra jord til bord. Børnene lærer at dyrke grøntsager, lave mad af dem og får nye smagsoplevelser, som de måske tager med hjem. Vi håber, at projektet vil fremme børns madglæde, sundhed og interesse for naturen, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter aktiviteter, der fremmer gode liv.

Fakta om Haver til Maver

Målgruppen
Haver til Maver er til 1.-6. klasse, men også børnehaver, børnehaveklasser og specialklasser, bruger tilbuddet.
Hvad laver børnene i skolehaven?
Som klasse får man sit eget stykke jord, der dyrkes i løbet af sæsonen.
Eleverne dyrker grøntsager under kyndig vejledning af landmanden. Børnene tilbereder grøntsagerne i udekøkkenet sammen med en kok og lærer om smag, råvarekvalitet og tilberedningsmetoder.
Sammen med en naturvejleder går eleverne på opdagelse ved vandhullet eller i skoven.
Et forløb i Haver til Maver består af 8-10 besøg, hvor eleverne bliver undervist i natur/teknik, landbrug, fotosyntese, madlavning og sunde madvaner

Kontakt
Kommuner, skoleledere og andre interesserede, som gerne vil i gang kan kontakte Haver til Maver på cro@havertilmaver.dk

Flere oplysninger
Haver til Maver: Bestyrelsesformand Søren Ejlersen, telefon 2270 0700
Haver til Maver: Projektchef Camilla Roed Otte, telefon 4040 1970
Nordea-fonden: Kommunikationschef Tine Wickers, Nordea-fonden, telefon 2840 8480
Fredensborg Kommune, Chefkonsulent Jesper Alstrøm 25 44 47 76
DPU Lektor Karen Wistoft, telefon 26 13 26 53


Relevant information

http://havertilmaver.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nordea-fonden
Overgaden neden Vandet 11
1414 København K, Danmark

  +45 40 60 30 40
  +45 40 70 37 84

http://www.nordeafonden.dk

Modtag nyheder fra Nordea-fonden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire