Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/12-13   -   Pressemeddelelse

Millionbeløb til fællessang og stemmecoaches



Foto: Johanne Bjerregaard. Kor 72, som tæller 300 kor med 8.700 medlemmer, får 1,37 mio. kr. fra Nordea-fonden til at udvikle og udbrede korsangen de næste tre år. Fra 2014 drager en korkaravane igennem 25 byer, hvor danskerne inviteres til fællessang. Og stemmecoaches afholder åbne workshops med stemmepleje for alle interesserede korsangere.

Sangprojektet bygger på Kor72s 41 års erfaring med musikaktiviteter samt et stort ønske fra tusindvis af kor-medlemmer om at styrke sangskatten og dele glæden ved korsang.

Lisbeth Gråkjær, formand for Kor72, siger: "Med projektet vil vi lukke danskernes øre og øjne op for korsangen! Med Nordea-fondens uddeling kan vi nu løfte niveauet for amatørkorsangen til glæde for både medlemmer og alle andre sanginteresserede. Det er en styrkelse af vores fælles musiske kulturarv og sangtradition."

Nordea-fonden støtter projektet med 1,37 mio. kr. "Korsang er sundt, sjovt og socialt. Vi i Nordea-fonden er glade for at støtte Kor72s projekt med at udvikle og udbrede glæden ved korsang til endnu flere danskere, siger Henrik Lehmann Andersen," direktør i Nordea-fonden, som støtter aktiviteter, der fremmer gode liv.

Projektet går over 3 år fra 2014 -2016 og kan følges fra hjemmesiden www.kor72.dk"ƒ

Fakta om projektet
Korprojektet har to spor, der løber fra 2014 til 2016:
Stemmepleje: 10 workshops fordelt over hele landet, og mindst 4 større korstemmedage. Alle events er åbne for alle interesserede korsangere i hele landet.
Kor 72s medlemskor kan ansøge og konkurrere om at "vinde" støtte til en stemmecoach i koret eller til samarbejdsprojekter med andre kor.
Korkaravanen afholder korsang og fællessang/"Syng med koncerter" i 25 byer. Formålet er at gøre korsang og fællessang synlig og tilgængelig og at styrke fællesskab og livskvalitet lokalt i en form, hvor publikum deltager aktivt og som koncertpublikum. Korkaravanen er en strukturel ramme og den røde tråd er, at den om disse aktiviteter vil samarbejde med medlemskor og andre mulige korrelaterede foreninger om forskellige former for "Syng sammen med" koncerter, hvor korsangen er i centrum.

KOR 72
Stiftet i 1972. Danmarks største landsdækkende amatørkor-organisation for voksne korsangere med ca. 8.700 medlemmer, fordelt på knap 300 kor. Foreningen drives hovedsageligt af frivillige kræfter.

Kor72 har gennem sine 41 år sat afgørende præg på korudviklingen i Danmark. Det gælder såvel udbredelsen af et bredt korrepertoire indenfor både den rytmiske og klassiske genre som samarbejdet med en lang række professionelle instruktører fra ind- og udland og de danske komponister. Kor72 tilstræber, at aktiviteter bliver tilrettelagt under hensyntagen til såvel bredden som eliten af korsangere, og altid med et kvalitativt indhold, som sikrer, at alle får musikalske udfordringer. Kor72 samarbejder med flere af landsdelsorkestrene om store klassiske værker, sidst med DR omkring Elverskud til sommerkoncert i DRs koncertsal. Kor72 afholder i øvrigt mange store og små workshops fordelt over hele landet. www.kor72.dk

Nordea-fondenn
Fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Fonden støtter aktiviteter, der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. www.nordeafonden.dk

Relevant information

Kor72
www.kor72.dk

nordea-fonden
www.nordeafonden.dk/nyheder


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nordea-fonden
Overgaden neden Vandet 11
1414 København K, Danmark

  +45 40 60 30 40
  +45 40 70 37 84

http://www.nordeafonden.dk

Modtag nyheder fra Nordea-fonden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire