Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/05-14   -   Pressemeddelelse

Danskerne vil have naturen ind i byen



Biavl, transportable haver, fødevarefællesskaber og rekreative havnemiljøer. Byboernes egne idéer til bedre åndhuller er strømmet ind til Nordea-fonden, der på blot syv uger har fået over 600 forslag til Projekt: Det gode liv i byen. Det er dobbelt så mange som forventet.

Interessen for at være med til at præge sin egen bys nære miljø er stor hos danskerne. I løbet af syv uger har Nordea-fonden fået 603 forslag fra hele landet til Projekt Det gode liv i byen, som fonden har afsat 100 mio. kroner til.

Mange af forslagene kredser om at rykke naturens elementer ind i byen.
"Vi ser især mange forslag til flere byhaver og bedre brug af byernes havneområder," siger direktør Henrik Lehmann Andersen.
"Forslagene er idérige, ambitiøse og kreative. Det er et stort drive for at styrke byens ramme for mødesteder og fællesskaber".

Konkret er der for eksempel forslag om at avle bier og anlægge transportable haver i det nære bymiljø, og der er givetvis mange flere kreative idéer i bunken, når fonden får nærlæst forslagene, der er strømmet ind fra byboer, der er jævnt fordelt over hele landet.

Nu går udvælgelsesprocessen i gang. I første omgang for at finde de forslag, som går videre til at kvalificere sig til støtte fra puljen, hvilket afgøres senest 21. maj. Og til december beslutter fondens bestyrelse endeligt, hvem der modtager støtte.

Fordobling af interessen
Tilgangen med at man bare kan indsende forslag frem for en "tungere" mere detaljerede ansøgning har vist sig at være en måde at gøre det nemmere for flere græsrødder at komme med idéer til fonden - før der investeres en masse tid og ressourcer i at udvikle dem ned i detaljen.
"Vi har gerne villet understøtte, at byen udvikler sig nedefra, og vi er glade for, at så mange danskere har haft lyst til at medvirke til at skabe rammerne for det gode liv i deres lokalområde," siger Henrik Lehmann Andersen.
Antallet af forslag er dobbelt så mange, som fonden havde forventet. Men Projekt: Det gode liv i byen" har også medvirket en fordobling af "almindelige" ansøgninger.
"Kampagnen har været med til at øge kendskabet til, at fonden støtter gode liv bredt inden for sundhed, motion, natur og kultur. I løbet af kampagnens sidste syv uger har vi modtaget dobbelt så mange "almindelige" ansøgninger end normalt."

Fakta: Projekt: Det gode liv i byen
Nordea-fonden har arbejdet med at fremme gode liv siden 2008. Fondens fokus på bedre muligheder at leve det gode liv i byen har afsæt i, at 100.000 danskere er flyttet fra land til by de seneste ti år. I dag bor 7 ud af 8 danskere i byerne. Men de flytter ikke for at komme væk fra naturen. En undersøgelse foretaget af Nordea-fonden i januar viste tværtimod, at mere end 8 ud af 10 byboere mener, at det er vigtigere for deres livskvalitet at bo tæt på grønne områder end caféer og at over 60 % af danske byboere dagligt, ugentligt eller flere gange om måneden benytter offentlige, grønne arealer.

24. april 2014 var der frist for at indsende forslag til puljen. Fonden har modtaget 603 forslag, som lige nu behandles. Alle forslagsstillere får svar fra fonden senest 21. maj. Går ens forslag videre til en ansøgning, kan man forvente uddeling i december 2014.
Kontakt Nordea-fonden: kommunikationschef Tine Wickers 2840 8480, tw@nordefonden.dk


Billeder


Pressekontakt

Tine wickers
Kommunikationschef
  +45 40 70 37 84

Firma

Nordea-fonden
Overgaden neden Vandet 11
1414 København K, Danmark

  +45 40 60 30 40
  +45 40 70 37 84

http://www.nordeafonden.dk

Modtag nyheder fra Nordea-fonden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater