Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/09-13   -   Pressemeddelelse

Studerende arrangerer konference af international kaliber

Nordens største konference inden for Private Equity er arrangeret af frivillige studerende.

Konferencens hovedtalere er Mads Ryder, Stine Bosse og Kim Fournais, mens ni paneler vil diskutere relevante problemstillinger indenfor private equity, og bl.a. give deres bud på "Om Private Equity industrien er klar til flere børsnoteringer efter Matas´ succesfulde børsnotering i Juni". Konferencen afholdes den 8. November 2013 kl. 08:00 på Copenhagen Marriott hotel.

Deltagerlisten tæller i år blandt andre ATP, Axcel, Goldman Sachs, McKinsey, EQT, KKR, TPG Capital og Nordic Capital.

Nordic Private Equity Conference (NPEC) har siden 2010 udviklet sig til at være nordens største konference indenfor Private Equity, hvor over 300 eksperter og erhvervstopfolk vidner mere end 40 kompetente panelister diskutere presserende problemstillinger i private equity industrien. Ud over debatterne, giver konferencen en unik mulighed for networking via indlagte pauser og cocktail receptionen til sidst. Elitestuderende fra nordens førende universiteter er håndplukket af arrangørerne til at deltage, så også fremtidens erhvervsfolk er repræsenteret.

"Vi har bygget videre på det succesfulde fundament fra de foregående år, og jeg kan garantere, at vores team af frivillige studerende har sørget for, at konferencen igen i år sætter skarp fokus på de muligheder og udfordringer, som industrien står overfor" siger Rune Thomsen fra Københavns Universitet og President for Nordic Private Equity Conference.

Finanskrisens lange skygger hænger stadig over Europa og en potentiel vej ud af den er gennem kapitalformidling. Selvom kritikere vil påstå, at Private Equity industrien udelukkende skaber kortsigtet værdi gennem finansiel arbitrage og skattehuller, skal man ikke afskrive de reelle værdiskabende effekter af kapitalformidling generelt.
Hvad enten private equity industrien er varm luft, eller industrien skaber reel værdi gennem adgang til kapital og strategisk know-how, så er konferencen en unik mulighed for at høre eksperternes vurderinger - ligegyldigt om man en er erfaren leder, energisk entreprenør eller investor.

For mere information besøg http://pe-conference.org/nordic/

Kontaktoplysninger:
Rune Randrup-Thomsen, President NPEC, rune.thomsen@pe-conference.org, +45 2657 5052

Relevant information

http://pe-conference.org/nordic/


Pressekontakt


Firma

Nordic Private Equity Conference
Østerbrogade 167, 4. th
2100 København, Danmark

  40410375
  40410375

http://pe-conference.org/nordic/

Modtag nyheder fra Nordic Private Equity Conference på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire