Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/07-13   -   Pressemeddelelse

YouTube redder teltferien

I gamle dage kunne den gode feriestemning nemt blive slået ned i takt med, at det indviklede villatelt blev slået op. Men den tid er slut, takket være YouTube og outdoor-producenten Nordisk. Nu kan man se korte instruktionsvideoer, der let og enkelt viser, hvordan man slår teltet op, på YouTube.

På Nordisk Outdoors YouTubekanal er der hjælp at hente til frustrerede ferierejsende. En række korte, informative instruktionsvideoer viser trin for trin, hvordan de forskellige telte fra Nordisk rejses.

"Vi gør meget ud af at vores telte er intuitive og nemme at slå op, men det kan jo drille den første gang - eller der kan være en byge på vej, så man gerne vil være sikker på at få teltet op i en fart. Derfor har vi lavet instruktionsvideoerne. Vi vil jo gerne have, at alle får en god oplevelse og en god tur i vores telte," siger Erik Møller, direktør i Nordisk.

Og man behøver naturligvis ikke at slæbe computeren med ud i den vilde natur for at se instruktionsvideoerne, de kan ses direkte på smartphonen, samtidig med at man slår teltet op. Når man køber teltet, får man endda en QR-kode med direkte link til videoen med.

Teltene fra Nordisk dækker alle behov fra det rummelige seksmandstelt til familien til det ultralette Telemark-telt til kræsne outdoor-entusiaster. På YouTubekanalen kan man også se teltene blive testet i vindtunnel.

Videoerne kan ses på http://www.youtube.com/nordiskco

Billeder


Pressekontakt


Firma

Nordisk Company A/S
Papirfabrikken 74
8600 Silkeborg, Danmark

  73734000

http://www.nordisk.eu/

Modtag nyheder fra Nordisk Company A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater