31/03-14
-
Pressemeddelelse
Økologisk tipi får Red Dot Design Award
En jury bestående af 40 uafhængige designeksperter fra hele verden har givet den prestigefyldte Red Dot Design Award til det danske outdoorfirma Nordisk for den økologiske tipi, Alfheim 12.6. Prisen gives for fremragende designkvalitet.
International designpris
Red Dot Design Award er en af de mest anerkendte designpriser i verden. Red Dot Award for produktdesign er uddelt til enestående produktdesign siden 1954 og er et internationalt anerkendt kvalitetsstempel. I år havde 1.816 producenter og designere fra 53 lande indsendt i alt 4.815 produkter til bedømmelse af dommerkomiteen. Kun de bedste produkter løb med den eftertragtede pris for fremragende design.
Økologisk tipi til glamping
Alfheim 12.6 er en klassisk tipi, som kan bruges til både overnatning, events og fester. Der er plads til seks overnattende og mange flere vågne. Tipien er syet i den økologiske bomuld Green Cotton, og er en del af den globale "glamping" trend, hvor klassiske telte luksus-styles med rigtige møbler, tæpper, dyreskind og gamle gaslamper.
Nordisk - den danske outdoorekspert
Nordisk, der har hovedsæde på Papirfabrikken i Silkeborg, er en danskejet virksomhed med datterselskaber i Tyskland og Kina. Nordisk designer og producerer telte, soveposer, liggeunderlag, puder, tasker og stormkøkkener, der sælges over hele Europa, i Japan og Korea.
Relevant information
Pressemeddelelse: Økologisk tipi får Red Dot Design Award (pdf)
Pressekontakt
Erik J. Møller
CEO
+45 73 73 40 60
+45 23 32 71 61