Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/06-14   -   Pressemeddelelse

Flyt soveværelset ud i sommernatten



Et klassisk, hvidt bomuldstelt kan indrettes som et hyggeligt og rustikt ekstra rum i haven hele sommeren. Måske et sommersoveværelse, et anderledes gæstehus, et fleksibelt lysthus eller en alternativ bar til havefesten?

Forestil dig at blive vækket af fuglesang og raslen i trækronerne i stedet for et hidsigt vækkeur i et beklumret soveværelse. Et stort klassisk bomuldstelt i haven er det perfekte sommer-soveværelse. Store bomuldstelte har et dejligt indeklima og er robuste nok til at blive indrettet med rigtige møbler, som fx en seng, et blødt gulvtæppe, sengelamper og stor stak bøger.

At flytte ud i naturen er en del af den voksende naturtrend, hvor vi både flytter naturen ind i huset i form af naturlige elementer i boligindretningen, og hvor vi selv flytter udenfor med udekøkken, udespa og bruser i haven.

Safarigæsteværelse eller beduin-bar
Et rummeligt bomuldstelt i haven kan bruges til meget forskelligt i løbet af sommeren. Det kan være et billigt, men übercool gæstehus til sommergæster, indrettet og stylet i et glamourøst tema. Måske i klassisk safaristil a la filmen "Mit Afrika" med Meryl Streep og Robert Redford i kolonitidens Kenya med møbler i mørkt træ, khakifarvet sengetøj, messinglamper og en antik globus ovenpå en gammel vintønde.

Eller måske er teltet et pop-up lysthus indrettet som et luksus beduintelt inspireret af Carrie og veninderne i filmen "Sex and the city 2". Hæng smukke satin- og fløjlsstoffer ned fra loftet sammen med en gammel lysekrone og fyld gulvet med persiske tæpper og store bløde puder til at slænge sig på. Pynt indgangen med brændende fakler og modtag gæsterne med kølige cocktails.

"Staycation" in the garden
Luksuscamping i et rummeligt telt i haven er også et godt udgangspunkt for en såkaldt "staycation". "Staycation" er en voksende trend, hvor man vælger at blive hjemme i ferien og nyde sit hus og have og de seværdigheder, der er i lokalområdet. Med en staycation sparer man både CO2 og penge, mens man genopdager sit lokalområde.

Vandafvisende naturmaterialer
Nordisk Legacy er bomuldstelte i forskellige klassiske designs såsom en tipi, et rundt telt, et nostalgisk spejdertelt og villateltet i en opdateret version. Teltene er så store, at man nemt kan stå op i dem, og de er robuste nok til at stå i haven hele sommeren. Bomulden er behandlet, så det modstår sommerregn.

Klassiske bomuldstelte har et fantastisk indeklima. Bomuld er et naturmateriale, og de rummelige telte med store døråbninger har en god ventilation, og luften føles frisk - selv når du vågner om morgenen. Mesh i indertelt og åbninger holder myg og andre insekter ude. Nordisk Legacy fås også i økologisk Green Cotton.

Billeder


Pressekontakt

Erik J. Møller
CEO
  +45 73 73 40 60
  +45 23 32 71 61

Firma

Nordisk Company A/S
Papirfabrikken 74
8600 Silkeborg, Danmark

  73734000

http://www.nordisk.eu/

Modtag nyheder fra Nordisk Company A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire