Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/04-15   -   Pressemeddelelse

Ultra let, ultra solidt, ultra rummeligt

En af årets store nyheder fra de danske outdoor-eksperter hos Nordisk er letvægtsteltet Halland 2 LW. Et rummeligt to-personers telt, der blot vejer 1500 gram.

Det danske outdoorfirma Nordisk er førende på letvægtsudstyr til udelivet, og netop nu kan outdoor-entusiaster glæde sig over en ny generation af udstyr, som er ekstremt let uden at gå på kompromis med hverken funktionalitet eller styrke. I år introduceres Halland 2 LW, der er et to-lagstelt med god plads til to personer og endda et apsis til grej og madlavning, og med en totalvægt på bare 1500 gram.

Funktionelt og solidt
Halland 2 LW har en klassisk tunnel-konstruktion med to buer, hvilket gør teltet nemt at sætte op og samtidig giver god ventilation - og så står netop denne konstruktion solidt i al slags vejr. Kanalerne til buerne sidder på undersiden af teltdugen, og det giver både lavere vægt og et telt, der er optimalt spændt ud. Konstruktionen har gennemgået en vindtunneltest og kunne modstå vind på 25 meter i sekundet, hvilket svarer til stormende kuling og storm.

Halland 2 LW er funktionelt indrettet med en stor dør og pakposen integreret i teltet. Teltet fås i Forest Green og Burnt Red.

Nordisk har opnået den lave vægt ved at udvikle nye, innovative materialer: Oversejlet er lavet i en ekstremt let 10-denier ripstop nylon. Den lette silikonecoatede nylon er utrolig stærk i forhold til sin lave vægt og har en rivstyrke på hele 8 kilo - og desuden et vandsøjletryk på 2000 mm. Materialet er 100% nylon med ripstop konstruktion og tre lag silikone-coating på begge sider.

Stængerne er nyeste generation af Aluminium Featherlite fra DAC. Aluminium er et stærkt og fleksibelt materiale, og DAC har udviklet en mere miljøvenlig anodiseringsproces med færre kemikalier.

Pløkkerne er også en af årets nyheder fra Nordisk: Aluminium Triple Twister Peg, der er en Y-pløk med et let buet design, som giver pløkken ekstra god gribeevne.

Dansk Design med god samvittighed
Som alle andre Nordisk produkter er Halland LW produceret i overensstemmelse med REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances) for at minimere brugen af farlige kemikalier, og produktionen opfylder desuden retningslinjerne for BSCI (Business Social Compliance Initiative).

Skandinavisk design fra Danmark
Nordisk er en dansk virksomhed, der designer, producerer og markedsfører outdoorudstyr til både ekstreme forhold og til fritid i naturen. Nordisk har stærke rødder i den skandinaviske design-tradition og alle telte, soveposer, liggeunderlag og tasker er enkelt og funktionelt designet i innovative, tekniske materialer.

Nordisk vil flytte grænser. Dette har udmøntet sig i flere rekorder som fx Telemark 2 ULW, der er verdens letteste to-personers telt. Nordisk er blevet belønnet med adskillige priser, heriblandt Red Dot Design Award, The Outdoor Award, German Design Award, The Great Outdoors Award i England og Oppad Outdoor Award i Holland. Nordisk har mere end 100 års erfaring og trækker på 1000 års stolt nordisk tradition.

Fakta om Halland 2 LW
Personer: 2
Vægt: 1500 g
Pakstørrelse: 10x45 cm
Farver: Forest green og Burnt red
Vandsøjletryk: Oversejl: 2000 mm Bund: 8000 mm
Vindtest: 25m/sek (stormende kuling, storm)

Relevant information

Halland 2 LW
http://www.nordisk.eu/bred/products/tents/tents-detail/type/tents/categories/halland-2-lw/product_model/-355b41dace/

Pressemeddelelse, Halland 2 LW

Billeder


Pressekontakt

Erik J. Møller
CEO
  +45 73 73 40 60
  +45 23 32 71 61

Firma

Nordisk Company A/S
Papirfabrikken 74
8600 Silkeborg, Danmark

  73734000

http://www.nordisk.eu/

Modtag nyheder fra Nordisk Company A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire