Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/05-11   -   Pressemeddelelse

Nordisk Wavin i vækst igen

Nordisk Wavin realiserede i 2010 en omsætningsvækst på 10% i forhold til året før. Med en omsætning på 648,4 mDKK (mod 588,4 mDKK i 2009) er Nordisk Wavin tilbage på vækstsporet efter to år med faldende omsætning på grund af finanskrisen.

Driftsresultatet (EBIT) blev på 31,6 mDKK, hvilket er en stigning på 27,8 mDKK i forhold til det meget lave driftsresultat i 2009 (3,8 mDKK).

"Det er meget positivt at se en stigende omsætning og indtjening efter to år med tilbagegang", udtaler adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen og fortsætter:

"Byggeriet og specielt nybyggeriet blev meget hårdt ramt af finanskrisen. Nybyggeriet er stadig på et meget lavt niveau, men med de tilpasninger, vi gennemførte i 2008 og 2009, er Wavin's indtjeningsevne forbedret og vi er kommet styrket igennem krisen."

Stor interesse for regnvandshåndtering
Wavin oplever stor interesse for virksomhedens løsninger til håndtering af regnvand og Ole Arenfeldt Jensen glæder sig over de mange positive tilbagemeldinger, som Wavin har modtaget efter åbningen af Wavin's uddannelsescenter sidste efterår. "Behovet for visualisering og træning i installation af regnvandssystemer er tydeligt og vi er glade for den anerkendelse og opbakning, vi har fået fra aktørerne i branchen på vores initiativ med uddannelsescenteret", fortæller Ole Arenfeldt Jensen.

Flot design og stor fleksibilitet styrker Wavin's VVS position
Wavin oplever også stigende interesse for virksomhedens gulvvarmesystemer, hvor kunderne sætter stor pris på det flotte design af gulvvarmestyringen. Samtidig er VVS-installatørerne begejstrede over den hurtige og fleksible leveringstid, som Wavin tilbyder. De stigende priser på energi har en positiv effekt på efterspørgslen af Wavin's energieffektive VVS-løsninger.

Årsrapporten findes på www.wavin.dk under "Om Wavin". Yderligere oplysninger fås hos adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen på telefon 8696 2000.

###

Wavin udvikler, producerer og markedsfører totale programmer af plastrørssystemer, der sikrer transport af rent drikkevand og leder spilde- og regnvand bort på miljørigtig vis. Desuden bruges Wavins produkter til forsyning af el, centralvarme og gulvvarme i boliger og industri.

Wavin i Danmark beskæftiger i dag ca. 330 medarbejdere i Hammel og Horsens. Nordisk Wavin er en del af Wavin-koncernen i Holland, som er den førende leverandør af rørsystemløsninger til de europæiske markeder inden for vand-, afløbs- og VVS-sektoren. Wavin-koncernen er repræsenteret i 26 lande og beskæftiger ca. 6.400 medarbejdere.

Relevant information

http://www.wavin.dk


Pressekontakt


Firma

Nordisk Wavin
Wavinvej 1
8450 Hammel, Danmark

  86 96 20 00
  86 96 20 00

http://www.wavin.dk

Modtag nyheder fra Nordisk Wavin på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire