Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-11   -   Pressemeddelelse

Nordisk Tatovering - en ny historisk tatoveringsbog fra Nordstrøms Forlag

NORDISK TATOVERING er en ny historisk tatoveringsbog fra Nordstrøms Forlag af forfatter og fotograf Jon Nordstrøm der tidligere har udgivet den meget omtalte og roste bog, Dansk Tatovering.

NORDISK TATOVERING giver med sine 320 sider et spændende indblik i tatoveringens udvikling i Norden fra 1885 til 1985. De svenske tatovører der alle var sømænd og tatoverede nordmændene; de danske tatovører der alle holdt til i Nyhavn og tatoverede de fulde svenskere, er med i bogen. Bogen er fyldt med store fotos i bedste "coffee table"-stil.

Vi starter i Nyhavn i 1890 med Gustav Bechmann der på grund af lidt "uregelmæssigheder " var havnet i fængslet. Her brugte han tiden på at tegne en meget smuk bog med tatoveringsmotiver, de ældste tatoveringstegninger vi har kendskab til i Norden. Med er selvfølgelig også Tusch-Hans, der i 1901 er første tatovør i Nyhavn 17, verdens ældste stadigt fungerende tatoverings butik.

I Sverige er det Axel Johanson der starter den svenske tatoverings historie; han åbner butik i Gøteborg lige før første verdenskrig. Men nogle år efter krigen må han stoppe. Under en dynamitsprængning får han en stor sten i hovedet der slår hans øje ud, der gik et par dage inden lægen fandt stenen.

Tatoveringsmotiverne var simple og små; "tro, håb og kærlighed", sejlskibe og Frihedsgudinden er nogle af motiverne. Tatovørernes grej var enkelt, et par små tegninger, blækstang og 3-4 pinde med forskellige antal nåle i enden, var alt der skulle til for at udføre datidens simple motiver.

Doc Forrest i Sverige, Tato-Svend og Roxy Helle i Danmark var tatovørerne der i halvfjerdserne brød "old school"-stilen, store tatoveringer, nye teknikker og nysgerrige tatovører der kunne tegne var det der skulle til "gamle dage dør"

Mere end 200 sider af bogen viser smukt og velreproduceret tatovørernes originale tegninger gennem 100 år.

Bogen NORDISK TATOVERING udkommer torsdag den 31 Marts, der er dagen inden Skandinaviens største tatoveringens messe "Copenhagen Ink Festival starter i København.

Relevant information

http://www.nordstromsforlag.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nordstrøms Forlag
Rådmandsgade 30 A
2200 København N, Danmark

  +45 26 30 50 11

http://nordstromsforlag.dk/

Modtag nyheder fra Nordstrøms Forlag på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire