Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/04-12   -   Pressemeddelelse

Ny bog: Dansk Porno

Fra Nordstrøms forlag, der tidligere har udgivet den anmelderroste bog "Dansk Tatovering", kommer nu bogen "Dansk Porno".

Kæmpe kusser, hår under armene og bryster uden silikone kendetegnede dansk porno anno 1970, året efter frigivelsen af "porno"-loven. Det er årene mellem 1969 og 1973 man kalder pornoens gyldne år i Danmark. Danmark var på det tidspunkt det eneste land på kloden, der havde fri porno. (69-71) Det er den tid, de fleste kender og forbinder med kitschet dansk porno. Det er også de år mange har en oplevelse af, at pornoen blev opfundet, og helt forståeligt er det den tid, der aldrig vil blive glemt i historiebøgerne. Men sex-driften har som bekendt været der lang tid før 1969, ligesom pornoen.

I slutningen af 1800-tallet, hvor fotografiet var blevet mere almindeligt, blev der produceret sjofle postkort og hjemmelavede bøger med slibrige tekster og fotos. De blev solgt under disken i diverse kiosker og boghandlere, alt sammen under politiets bevågenhed, for selv en nøgen dame der bare stod lidt "skævt" var forbudt og syndig porno, som måtte beslaglægges med det samme.
Mange i kunstmiljøet blev også dømt af pornoparagraffen, forfatter Herman Bang, digter og provokatør Broby Johansen og maleren Wilhelm Freddie, der måtte en tur i retten for at male en pik på kinden af en skulptur, der forestillede et kvindeansigt.

I trediverne fik politiet en meget indlevende og aktiv hjælpende hånd til opklaringsarbejdet vedrørende porno; de kristne foreninger Vegilia og KFUM holdt øje med kunstgallerister og boghandlere. Det er den periode i danmarkshistorien med flest retssager om porno.

"Man risikerer at se billeder, der viser at kvinder tager mænds lem i munden og slikker på den". Så kraftigt advarede højesteretsdommer Jørgen Trolle politikerne i 1968 mod at frigive billedpornografien. Men stormløbet mod forbuddene var begyndt med frigivelsen af den skriftlige pornografi året før, og antallet af frække udgivelser underminerede dag for dag politiets beslaglæggelser og forbuddets mening.

Den 12. december 1968 forelagde den konservative justitsminister i VKR-regeringen, Knud Thestrup, et lovforslag om at gøre det lovligt at sælge billedporno til alle over 16 år. Han havde ellers i 1966 været en af de mest betænkelige ved at slippe tekstpornoen fri. Det eneste som nu bekymrede ham var det æstetiske. Han mente, at de danske produkter krænkede "de fleste menneskers skønhedsbegreber. Men her håber jeg, den frie konkurrence, konkurren¬cen på kvalitet, kan få gavnlig indflydelse."

1. juli 1969 blev resterne af § 234 ophævet. En epoke var slut.

I årene efter frigivelsen blev de intellektuelle og kunstnerne, der før kæmpede for det ucensureret ord og billede - og som ofte også havde et friere syn på sex - "dømt ude". Købmændene overtog helt senen; nu skulle der laves nogle hurtige penge.
Gennem halvfjerdserne udviklede pornoen sig i en mere og mere pervers retning, og efter at have været på alles læber, var det nu ikke længere frisindet og nytænkende, men kvindefornedrende og usexet.

I bogen "Dansk Porno" fortælles pornoens historie i Danmark i udvalgte kapitler, fra de første postkort i slutningen af 1800-tallet til Theander-brødrenes hardcore film i halvfjerdserne.
Bogen er rigt illustreret med fotos og blade fra tiden.

Relevant information

http://nordstromsforlag.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nordstrøms Forlag
Rådmandsgade 30 A
2200 København N, Danmark

  +45 26 30 50 11

http://nordstromsforlag.dk/

Modtag nyheder fra Nordstrøms Forlag på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire