Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/12-10   -   Pressemeddelelse

Mange nordvestjyder vil være iværksættere

Rekordstort antal deltog i Nordvestjysk Erhvervsråds seneste iværksætterkursus

I alt 32 personer deltog i kurset, og deltagerne kom så langt væk fra som Thisted for at få information og gode råd om forretningsplaner, skat, markedsføring og andre emner, som det er vigtigt at kende til, når man vil starte sin egen virksomhed. Kurset løb over i alt seks aftener i oktober og november i BusinessPark Struer.

Finanskrisens skyld
Iværksætterkoordinator Else Marie Baun fra Nordvestjysk Erhvervsråd mener, at stigningen i antallet af deltagere på iværksætterkursus til dels skyldes finanskrisen.
"Usikre jobs er blevet en del af dagligdagen. Mange har gennem en del år gået og leget med tanken om at blive selvstændig, men et godt fast arbejde har udskudt afgørelsen. Når så arbejdsløsheden melder sig, og det ikke umiddelbart er til at få et andet job, så griber man ud efter denne drøm."

Personlig afklaring
Erhvervsrådets iværksætterkonsulenter mener, at det er vigtigt at pointere over for kursusdeltagerne, at det ikke kun er på det faglige plan, man som iværksætter skal være stærk, men at det også kræver en afklaring på det personlige plan af, om man virkelige vil og kan det at være selvstændig. Man skal også huske at inddrage sin familie i beslutningen, da det til tider usikre liv som iværksætter kræver opbakning hjemmefra. Desuden er det yderst vigtigt at man som iværksætter bliver bevidst om sine stærke og svage sider for derigennem at kunne ændre på svaghederne.
På iværksætterkurserne bliver der hentet eksperter ind til at holde oplæg om specifikke områder, eksempelvis holder den kendte online markedsføringsekspert Ib Potter indlæg om digital markedsføring. Her bliver kursisterne en hel del klogere på, hvorfor de skal have en hjemmeside, hvordan man bruger de rette søgeord, og hvordan man bliver set som en af de første på Google.

Videbegærlige kursister
Der er blevet stillet mange spørgsmål til konsulenter og eksperter på iværksætterkurset, og generelt har der været stor lyst til at udveksle ideer og erfaringer deltagerne imellem. Så udover viden og vejledning har deltagerne også fået nye netværk, der kan være med til at gøre starten af en ny virksomhed lidt lettere.
"Det er generelt gode gennemarbejdede ideer, kursisterne kommer med. Nogle iværksættere benytter lejligheden til at sadle helt om til en anden beskæftigelse, mens andre igen satser på at bruge de kompetencer, de gennem arbejdslivet har tilegnet sig", fortæller Else Marie Baun.
Hun glæder sig desuden over, at kursisterne i deres evaluering af kurset udtrykker stor tilfredshed med indholdet, så nu hvor basisvidenen er på plads, er det op til iværksætterne at udmønte dette i lokale iværksættervirksomheder, der forhåbentlig med tiden bliver en succes.

Relevant information

http://www.nordvest-erhverv.dk


Pressekontakt


Firma

Nordvestjysk Erhvervsråd
Nupark 51
7500 Holstebro, Danmark

  96 12 76 03

http://www.nordvest-erhverv.dk

Modtag nyheder fra Nordvestjysk Erhvervsråd på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire