09/10-08
-
Pressemeddelelse
Advertising.com kåret som hurtigløber
En dækning på 72 procent af alle online brugere i Danmark har gjort Advertising.com til årets gazelle virksomhed.
Advertising.com brander virksomheder og sælger bannerannoncer på sites som EDC.dk, DMI.dk og Yahoo.dk. Det er blandt andet Advertising.com's eksklusive teknologi, hvor virksomheder kun betaler, når klik fører til betalende kunder, der gør, at Adverting.com modtager prisen.
"Vi er utrolig stolte af prisen. Den er bevis på, at vi har lagt en stærk strategi, og at vi har evnen til at rekruttere de dygtigste medarbejdere i branchen. Det er i høj grad vores medarbejdere, der har vundet prisen," siger Ann-Lee Teilmann, Country Manager i Advertising.com.
Børsens Gazelle pris gives til virksomheder, der i løbet af de seneste 4 regnskabsår har haft en kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.
For yderligere informationer kontakt Country Manager Ann-Lee Teilmann på 36 91 38 00 eller besøg os på www.dk.advertising.com.
Advertising.com DK er en del af det globale Advertising.com-netværk, og er en af Danmarks førende leverandører af resultatbaserede, interaktive markedsføringsløsninger og branding for annoncører, bureauer og medier. Advertising.com tager kun betaling for resultater, har det mest omfattende website-netværk og når ud til flere unikke besøgende end noget andet netværk.
Relevant information
http://www.advertising.com