Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/05-11   -   Pressemeddelelse

Georg Brandes på nyt Norwegian-fly

Fremover vil den danske kritiker og litteraturforsker Georg Brandes pryde haleroret på et af flyselskabet Norwegians nye fly. Norwegian opgraderer løbende sin flyflåde med nye Boeing 737-800, og de nye fly dekoreres med både danske, svenske og norske helte på flyhalerne.

Georg Brandes er nyeste helt i rækken af danske helte, der afbildes på Norwegians nye fly. Tidligere på året kom bla. H.C. Andersen og Ludvig Holberg på de nye fly, og nu får de selskab af den store kritiker.

"Som kritiker bedrev Georg Brandes en meget omfattende kulturel eksport og import. I udlandet etablerede han - med sine kampagner for det moderne gennembruds forfattere - forestillingen om Skandinavien som en særlig litterær region, mens han omvendt introducerede mange udenlandske forfattere og strømninger i de skandinaviske lande, hvis litterære miljøer han i høj grad knyttede sammen.

Brandes var både skandinavist og internationalist. Derfor er det oplagt at opkalde et fly, der ligeledes skaber gensidig kontakt mellem Skandinavien og den øvrige verden, efter ham," fortæller Lasse Horne Kjældgaard, lektor, ph.d. ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Norwegian hylder skandinaviske helte ved at foliere sine nye fly med billeder af et udvalg af de største skandinaviske personligheder. Fælles for 'haleheltene' er, at de alle er personligheder, der i en eller anden forstand har brudt de etablerede grænser og udfordret det traditionelle.

"Vi er rigtig glade for, at vi i takt med, at Norwegian indfaser nye, brændstofbesparende fly med høj komfort, har mulighed for at vise de store skandinaviske personligheder som Georg Brandes ære. Vi er stolte af vores skandinaviske helte," siger presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen.

Relevant information

http://www.norwegian.dk


Pressekontakt


Firma

Norwegian Air Shuttle ASA - (Norwegian)
Oksenøyveien 3, Postboks 115
N-1330 Fornebu , Danmark

  +45 31 31 31 28

http://www.norwegian.dk

Modtag nyheder fra Norwegian Air Shuttle ASA - (Norwegian) på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire