Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/06-11   -   Pressemeddelelse

Norwegian klar med spritny skidestination

I dag åbner Norwegian salget for ny rute til Grenoble i Frankrig og gør det dermed endnu lettere at komme videre til populære skiområder som Alpe d'Huez og Les deux Alpes. Ruten indvies 7. januar 2012.

Når næste års skisæson for alvor skydes i gang, føjer Norwegian endnu en rute til programmet, når de fra 7. januar 2012 begynder at flyve til den centralt beliggende lufthavn i Grenoble. De kun godt 60 km til Alpe d'Huez og 111 km til Les Deux Alpes gør Grenoble til et oplagt valg, når man skal videre til de populære områder.

"Vi har længe ønsket at udvide vores udbud af skidestinationer. Når man vælger at planlægge sin skiferie selv, er det vigtigt, at det ikke er alt for besværligt at komme videre fra lufthavnen. En time i lejet bil fra Grenoble Lufthavn til for eksempel Alpe d'Huez er bestemt til at overskue - også selvom man har alle børnene med," siger Johan Bisgaard Larsen, presse og markedschef i Norwegian.

Stå på Ski i Grenoble
Grenoble ligger for fødderne af Alperne i det sydøstlige Frankrig, og det bjergrige landskab gør området til et fremragende sted for skiturister. Inden for halvanden times kørsel kan man blandt andet nå frem til Valloire, La Grave og Valmorel. Byen håber sågar på at blive udvalgt til værtsrollen for vinter-OL i 2018, ligesom de var i 1968.

Norwegian kommer til at have en ugentlig afgang hver lørdag med priser fra 249 DKK for en enkeltbillet inkl. skatter og afgifter. Salget starter i dag på www.norwegian.com

Kontaktpersoner:
Presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen +45 31 31 31 28

Relevant information

http://www.norwegian.dk


Pressekontakt


Firma

Norwegian Air Shuttle ASA - (Norwegian)
Oksenøyveien 3, Postboks 115
N-1330 Fornebu , Danmark

  +45 31 31 31 28

http://www.norwegian.dk

Modtag nyheder fra Norwegian Air Shuttle ASA - (Norwegian) på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire