Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/02-11   -   Pressemeddelelse

Designfirmaet Novoform relancerer de populære FLIGHT pendler

Det unge designfirma Novoform ApS har overtaget produktionen og eneforhandlingen af lampeserien FLIGHT, som er designet af den danske arkitekt og kunstner Bjarne Urhammer.

Lamperne har høstet stor succes og anerkendelse. Ikke mindst seriens flagskib FLIGHT 55 - tidligere kendt under navnet Hvidkløverlampen - er meget rost for sine lysmæssige kvaliteter og sin harmoniske form.

"Bjarne Urhammer har med FLIGHT serien skabt nogle moderne designikoner, som på smukkeste vis viderefører den stolte danske tradition for godt lampedesign. Det er vores ambition løbende at optimere og udvikle FLIGHT serien og bringe lamperne ud på verdensmarkedet hvor de rettelig hører hjemme" udtaler adm. direktør Kristian Jakobsen.

FLIGHT serien består i dag af 3 klassiske saml-selv lamper i hvid lampefolie, et materiale som er kendt fra andre lamper i handlen.

Det er lykkedes designeren at give lamperne en form, som på mange måder er ideel. Selv om lamperne hindrer, at pærens skarpe lys blænder, åbner deres flige sig på en måde så lyset kan slippe fri af materialet. Lyset synes at flyde ned over bladene og gennemtrænger flader, mens det reflekteres i andre. Lamperne giver et smukt lys til omgivelserne, men samtidig giver FLight lamperne lyset selv mulighed for at vise sig fra sine bedste sider.

Takket være en helt nyudviklet samle- og låsemetode er montagearbejdet reduceret til en bagatel - og der medfølger desuden en udførlig trin-for-trin samlevejledning både i trykt form og på DVD.

FLIGHT lamperne forhandles hos førende designbutikker, belysningsforretninger og møbelhuse. De kan desuden købes online på www.stormagasinet.dk/flight

Nærmeste forhandler oplyses på telefon 30 48 72 99

Relevant information

http://www.novoform.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Novoform ApS
Smedebakken 8, 7
8600 Silkeborg, Danmark

  30487299

http://www.novoform.dk

Modtag nyheder fra Novoform ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire