Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/05-10   -   Pressemeddelelse

Novozymes og Ceres indgår partnerskab om afgrøder til biobrændstof

Virksomheder tager skridt i retning af kommercialisering af miljøvenlige biobrændstoffer på basis af præriegræs og andre energiafgrøder.

Novozymes og Ceres, Inc., som producerer afgrøder til bioenergi, har indgået et forskningssamarbejde med henblik på at udvikle plantevarianter og enzymblandinger til produktion af cellulosebaseret biobrændstof. De to virksomheder forventer at kunne forbedre processen til omdannelse af biomasse til brændstof gennem mere effektive enzymer og energiafgrøder. Målet er højere brændstofudbytte og lavere anlægs- og driftsomkostninger.

"Dette er et eksempel på, hvordan teknologileverandører fra forskellige dele af værdikæden går sammen om at gøre biobrændstof fra energiafgrøder rentabelt. Energiafgrøder spiller en vigtig rolle i verdens fremtidige,bæredygtige energisammensætning. Ifølge det amerikanske energiministeriums Billion Ton Study kan flerårige energiafgrøder komme til at udgøre en tredjedel af den samlede bæredygtige biomasse fra landbruget." siger Cynthia Bryant, Global Biomass Business Development Manager, Novozymes.

Energiafgrøder som præriegræs, elefantgræs og sorghum er højtydende afgrøder, der dyrkes specielt for deres energiindhold. De trives med mindre vand og gødning end andre afgrøder og kan ofte gro på marginaljorde, hvor andre afgrøder ikke kan vokse. Det er derfor lovende for biobrændstofproduktion. Energiafgrøder har også store miljøfordele. Det amerikanske miljøagentur vurderer, at biobrændstof produceret af præriegræs reducerer CO2-udledningen med 110% i forhold til benzin[1].

Ceres og Novozymes vil indledningsvis arbejde på at finde de bedst egnede enzymer til at omdanne Ceres' produkter inden for præriegræs til biobrændstof. Partnerne vil også påbegynde lignende undersøgelser af sød sorghum, og Ceres' forskere har planer om at udvikle plantevarianter, som lettere kan omdannes af Novozymes' produkter. Enzymer kan omdanne biomassen fra energiafgrøderne til sukker, som derefter kan anvendes til at fremstille biobrændstof og andre bioprodukter.

Spencer Swayze, Senior Manager of Business Development hos Ceres, siger, at Ceres' forskere gennem avanceret planteavlsmetoder og andre genombaserede værktøjer er ved at udvikle energiafgrøder, der minimerer indholdet af de bestanddele i biomasse, der nedsætter omdannelseshastigheden og udbyttet. En af fordelene ved energiafgrøder er netop muligheden for bedre at kunne kontrollere planternes bestanddele.

"Jeg ser frem til den dag, hvor vi kan tilbyde biobrændstofproducenterne og deres råvareleverandører en samlet pakke af specialudviklede såsædsvarianter og enzymer samt anbefalinger til dyrkning og forarbejdning," siger Spencer Swayze. "Ændringer på bare nogle få procent i effektiveten kan medføre væsentlige procesbesparelser og lavere anlægs- og driftsomkostninger."

I en undersøgelse fra 2009 konkluderede Sandia National Labs på basis af konservative udbytte- og omdannelsesantagelser, at der kan fremstilles 75 mia. gallon - 285 mia. liter - cellulosebaseret ethanol om året i USA.[2]

###

[1] Environmental Protection Agency: "Regulation of Fuels and Fuel Additives: Changes to Renewable Fuel Standard Program; Final Rule", s. 124, 26. marts 2010. http://www.regulations.gov/search/Regs/home.html#documentDetail?R=0900006480ac93f2
[2] Sandia National Laboratories and General Motors' R&D Center: "90-Billion Gallon Biofuel Deployment Study", http://hitectransportation.org/news/2009/Exec_Summary02-2009.pdf

###

Media contacts:

Europe
René Tronborg
Tel. (direct): +45 4446 2274
Tel. (mobile): +45 3077 2274

US
Paige Donnelly
Tel. (direct): +1 919 494 3209
Tel. (mobile): +1 919 218 4501

Analyst and investor contacts:

Europe
Tobias Bjorklund
Tel. (direct): +45 4446 8682
Tel. (mobile): +45 3077 8682

US
Thomas Steenbech Bomhoff
Tel. (mobile): +1 919 649 2565

###

OM CERES
Ceres, Inc. (www.ceres.net) er en førende udvikler af højtydende energiafgrøder, som kan dyrkes som råmateriale til produktion af avancerede biobrændstoffer, bioenergi og andre biobaserede produkter. Virksomheden er aktiv inden for planteavl og bioteknologi, og udviklingsarbejdet omfatter blandt andet præriegræs, højbiomassesorghum, sød sorghum, elefantgræs og energisukkerrør. Ceres markedsfører sine produkter inden for præriegræs- og sorghumsåsæd under varemærket Blade Energy Crops og ejer en af verdens største patenterede samlinger af fuldstændigt sekvenserede plantegener.

About Novozymes:
Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of industries, we create tomorrow's industrial biosolutions, improving our customers' business, and the use of our planet's resources.
With over 700 products used in 130 countries, Novozymes' bioinnovations improve industrial performance and safeguard the world's resources by offering superior and sustainable solutions for tomorrow's ever-changing marketplace.
Novozymes' natural solutions enhance and promote everything from removing trans-fats in food, to advancing biofuels to power the world tomorrow. Our never-ending exploration of nature's potential is evidenced by over 6,000 patents, showing what is possible when nature and technology join forces.
Our 5,000+ employees working in research, production and sales around the world are committed to shaping business today and our world tomorrow.
Novozymes is quoted on NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Read more at www.novozymes.com




Relevant information

http://www.novozymes.com


Pressekontakt


Firma

Novozymes A/S
Krogshoejvej 36
2880 Bagsværd, Danmark

  44464773
  30774773

http://www.novozymes.com

Modtag nyheder fra Novozymes A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire