Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/05-10   -   Pressemeddelelse

Turbo på kommerciel produktion af cellulosebaseret biobrændstof i Kina

COFCO, Sinopec og Novozymes går sammen om at opføre et demonstrationsanlæg til biobrændstofproduktion i 2011

Novozymes, verdens førende virksomhed inden for bioinnovation, COFCO, en førende producent og leverandør af forarbejdede landbrugsprodukter, samt Sinopec, verdens tredjestørste olieraffinaderi, har i dag underskrevet et Memorandum of Understanding, der omfatter de næste faser frem mod kommerciel produktion af cellulosebaseret brændstof i Kina.

Som led i aftalen skal COFCO og Sinopec opføre et demonstrationsanlæg til cellulosebaseret ethanolproduktion, hvortil Novozymes skal levere enzymer. Det nye anlæg vil stå klar i tredje kvartal 2011 og skal producere ca. 11,4 mio. liter bioethanol om året på basis af majsstængler og blade. I februar lancerede Novozymes et nyt enzymprodukt, Novozymes Cellic® CTec2, hvormed biobrændsstofindustrien kan producere cellulosebaseret ethanol til en pris, der er konkurrencedygtig over for benzin og konventionelt fremstillet ethanol.

"I 2009 indledte vi vores partnerskab i Kina med henblik på at udvikle biobrændstof af affaldsprodukter fra landbruget. I dag er vi kommet et skridt nærmere en produktion i kommerciel målestok. Med benzinpriser på næsten 1 dollar pr. liter i Kina er virksomheder over hele landet meget opsat på at investere i alternative, miljøvenlige brændstofkilder," siger Michael Christiansen, direktør for Novozymes i Kina."

Største demonstrationsanlæg i Kina
Det nye anlæg bliver Kinas største demonstrationsanlæg til omdannelse af affaldsprodukter fra landbruget til biobrændstof. Kina råder over tilstrækkelige mængder biomasse, og alene spildprodukter fra landbruget udgør mere end 700 mio. tons årligt. En undersøgelse fra 2009 udarbejdet af Novozymes og McKinsey viste, at Kina kan reducere sit benzinforbrug med 31 mio. tons i 2020 ved at omdanne affaldsprodukter fra landbruget til biobrændstof. Derved kan landet nedbringe sin afhængighed af importeret råolie med 10% og reducere CO2-udledningen med 90 mio. tons. Biobrændstofindustrien kan skabe 6 mio. direkte job og derved en indtægtsforøgelse på 32 mio. RMB - godt 28 mio. kr. - om året.

Det forventes, at der i 2020 vil være over 200 mio. biler i Kina mod 130 mio. i dag, og det vil medføre en voldsom stigning i efterspørgslen efter brændstof. For at imødekomme denne efterspørgsel har den kinesiske regering sat et ambitiøst mål for udvikling af bioenergi, som sætter turbo på produktionen af cellulosebaseret biobrændstof.

Relevant information

http://www.novozymes.com


Pressekontakt


Firma

Novozymes A/S
Krogshoejvej 36
2880 Bagsværd, Danmark

  44464773
  30774773

http://www.novozymes.com

Modtag nyheder fra Novozymes A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire