Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/06-10   -   Pressemeddelelse

Novozymes og Lignol indgår aftale om at fremstille biobrændstof fra træ

Novozymes indgår partnerskab med Lignol om udviklingen af en kommerciel rentabel proces til produktion af biobrændstof fra skovbrugsaffald. Målet er at sænke omkostningerne til 2 USD per gallon, hvilket vil gøre brændstoffet konkurrencedygtigt med oliebaseret benzin og brændstof fra majs.

Novozymes har i dag underskrevet en forsknings- og udviklingsaftale med Lignol Energy Corporation, som er en førende virksomhed inden for cellulosebaseret etanol med base i Canada. Ifølge aftalen skal virksomhederne samarbejde om at udvikle brændstof fra træflis og andre restprodukter fra skovbrug. Formålet er at udvikle en proces, der gør det muligt at reducere prisen på brændstof fra skovbrugsaffald til 2 dollar per gallon. En pris som kan konkurrere med de nuværende amerikanske priser på benzin og majsbaseret biobrændstof.

"Novozymes 'mål er at vi får udviklet kommerciel produktion af cellulosebaseret biobrændstof fra en række forskellige råvarer," siger Claus Crone Fuglsang, Senior Director for Bio Energy i Novozymes."Vores enzymer kan forvandle træaffald og andet affald fra skovbrug til brændstof til vores biler. Lignol er en interessant virksomhed og vores samarbejde i de sidste par år har forstærket en fælles vision om at producere energi ved udnyttelsen af træaffald. Vi ser nu frem til at forbedre teknologien yderligere."

Canadisk bio-raffinaderi i pilotskala
Lignol og Novozymes har tilsammen den nødvendige knowhow til at omdanne træaffald til brændstof. Lignols teknologi til forbehandling af biomasse fra træ har gjort dem til førende på dette felt, mens Novozymes i februar 2010 lancerede et enzym, der muliggør kommerciel produktion af biobrændstof fra planteaffald. Enzymerne omdanner cellulosen i biomassen til sukker, som derefter kan gæres til etanol.

Parterne planlægger at bruge Lignols industrielle pilotanlæg i Burnaby, British Columbia, Canada til både at optimere Lignols proces og Novozymes' enzymer til de forskellige typer af skovbrugsaffald. Planen er at Lignol herefter skal opføre bio-raffinaderier til produktion af biobrændstof fra træflis og andre restprodukter fra skovbrug.

"De fremskridt, vi indtil nu har opnået med enzymer fra Novozymes ser meget lovende ud. Et vellykket resultat af dette samarbejde skulle gerne gøre os i stand til at producere biobrændstof fra skovbrugsaffald på rentabel vis således at der på lang sigt ikke er behov for offentligt tilskud," siger Lignols President og CEO, Ross MacLachlan.

Aftalen mellem Lignol og Novozymes formaliserer en samarbejdsaftale mellem partnerne fra februar 2010.

Relevant information

http://www.novozymes.com


Pressekontakt


Firma

Novozymes A/S
Krogshoejvej 36
2880 Bagsværd, Danmark

  44464773
  30774773

http://www.novozymes.com

Modtag nyheder fra Novozymes A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire