Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/07-10   -   Pressemeddelelse

DEDINI og NOVOZYMES underskriver Memorandum of Understanding vedrørende cellulosebaseret ethanol

DEDINI S/A INDÚSTRIAS DE BASE, en velkendt, innovativ virksomhed inden for sukkerbaseret ethanol, og NOVOZYMES A/S, verdens førende virksomhed inden for bioinnovation, har underskrevet et såkaldt Memorandum of Understanding med det formål at fortsætte udviklingen af en teknologisk metode til fremstilling af cellulosebaseret ethanol i Brasilien.

Dedini og Novozymes forventer at kunne udnytte det kommercielle potentiale, der ligger i cellulosebaseret ethanol i Brasilien, et land, som råder over store mængder af sukkerrørsbagasse. Brasilien er verdens største producent af sukkerrør, hvoraf der forarbejdes over 600 mio. tons og fremstilles 27 mia. liter ethanol om året.

Cellulosebaseret ethanol - et skridt videre
Novozymes, verdens førende leverandør af enzymer til biobrændstofindustrien, lancerede for nylig de første kommercielt rentable enzymer til produktion af cellulosebaseret ethanol. Enzymerne nedbryder landbrugsaffald som for eksempel majsstængler og ‑blade, halm, træflis og bagasse og gør det muligt at gære disse spildprodukter til ethanol. Dedini, verdens førende leverandør af udstyr og hele fabriksanlæg til markedet for sukkerbaseret ethanol, har udviklet en kemisk proces med fortyndet syre og et ligninopløsningsmiddel.

Hensigten med dette partnerskab er at udvikle en proces til enzymatisk hydrolyse af sukkerrørsrester, der skal udmønte sig i opførelsen af et demonstrationsanlæg til integration i sukkerrørsmøller.

Ifølge José Luiz Olivério, direktør for teknologi og udvikling hos Dedini, er dette et stort skridt i retning af at gøre produktionen af cellulosebaseret ethanol mulig. "Vi havde allerede gjort store fremskridt med DHR - Dedini's Rapid Hydrolysis - en procesteknologi, der anvender fortyndet syre. I to år har Dedini søgt efter partnere til at arbejde på en løsning i industriel målestok, baseret på en kombination af erfaringer og teknologier og med det formål at kunne producere cellulosebaseret ethanol i Brasilien på en bæredygtig måde," siger José Luiz Olivério. "Partnerskabet med Novozymes er et væsentligt skridt på vejen til at nå dette mål."

Brasilien har været verdens førende inden for anvendelse af ethanol siden midten af 1970'erne takket være landets store mængder af sukkerrør og indføringen af et nationalt energiprogram i kølvandet på den første globale oliekrise. I dag er ethanol den mest anvendte energikilde på det brasilianske marked for transportbrændstof. Ethanol anvendes som E100-blanding (100% ethanol) og E25-blanding (25% ethanol), og regeringen har også indført et påbud om iblanding af 20-25% ethanol i al benzin. 90% af alle nye lette køretøjer, der sælges i Brasilien, er af typen flexfuel, hvorved de kan køre på en hvilken som helst blanding af ethanol og benzin.

"I betragtning af efterspørgslen efter ethanol i Brasilien og den mængde bagasse, landet råder over, er der væsentlige muligheder for yderligere vækst på dette marked. Gennem partnerskabet med Dedini, som er den største aktør inden for udstyr og processer i sukkerrørsindustrien i Brasilien, får vi rigtig gode muligheder for at udnytte dette potentiale," siger administrerende direktør for Novozymes, Steen Riisgaard.

Relevant information

http://www.novozymes.com


Pressekontakt


Firma

Novozymes A/S
Krogshoejvej 36
2880 Bagsværd, Danmark

  44464773
  30774773

http://www.novozymes.com

Modtag nyheder fra Novozymes A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire