Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/03-11   -   Pressemeddelelse

Novozymes får guld hos Dow Jones Sustainability Indexes

Investeringsgruppen Sustainable Asset Management (SAM) har i dag offentliggjort sin Sustainability Yearbook for 2011, som er en retningslinje for verdens førende virksomheder med hensyn til bæredygtighed, på vegne af Dow Jones Sustainability Indexes. De virksomheder, som præsenterer de bedste resultater inden for de forskellige sektorer, modtager en Gold Class-vurdering fra SAM. Det er andet år i træk, at Novozymes har modtaget denne "guldmedalje".

For Novozymes betyder Gold Class-vurderingen, at vi bliver bredt respekteret i branchen for vores professionalisme, når det handler om at opnå de bæredygtighedsmål, vi har sat os. Udover at Novozymes i dag har opnået Gold Class-vurdering, blev vi i september sidste år for niende gang udnævnt til sektorleder indenfor bioteknologi.

Dow Jones Sustainability Indexes er bredt anerkendt, har eksisteret i 11 år og måler bæredygtighedspræstationer inden for mere end 20 områder på tværs af finansielle, sociale og miljømæssige aspekter. Indeksene udgør derfor et fremragende sammenligningsgrundlag for Novozymes. Dow Jones Sustainability Indexes er p.t. de bedst kendte, og angiver også områder, hvor Novozymes fortsat kan forbedre sine bæredygtighedsresultater og holde sig ajour med den nyeste bedste praksis.
Bæredygtighed fremmer vækst
Novozymes har forpligtet sig til at udvise lederskab inden for bæredygtighed ved at sikre, at vi identificerer tendenser på bæredygtighedsdagsordenen, som er relevante for vores forretning og organisation. Vi er af den overbevisning, at bæredygtighed i stigende grad vil blive en vigtig vækstmotor og definere markeder, og det er vores langsigtede ambition at blive anerkendt som en virksomhed, der udviser lederskab og sætter standarden inden for bæredygtighed.

"Vores indsats har gjort os til topscorer hos Dow Jones Sustainability Indexes, hvilket er noget, som øger vores troværdighed over for forretningspartnere, der sætter pris på, at vi har orden i eget hus som en del af vores service - og noget, som vi er villige til at dele med dem," siger Mads Bodenhoff, direktør for Finance.
En klar og konsekvent tilgang
Novozymes scorede specielt højt i år inden for miljø, involvering af interessenter og forretningsetik. På alle disse områder, hvor SAM har vurderet Novozymes på vegne af Dow Jones, har Novozymes en klar organisationsstruktur og fastsatte procedurer samt en velorganiseret og konsekvent tilgang, som er i tråd med forretningsstrategien. For at blive optaget i Dow Jones Sustainability Indexes skal en virksomhed anvende bæredygtighed på en strategisk måde, som er integreret i forretningen og skaber værdi i et omfang, der rækker langt ud over overholdelse af gældende regler.

Læs mere om Novozymes' tilgang til bæredygtighed i afsnittet "Bæredygtighed som drivkraft" i Novozymes Rapporten 2010.

Relevant information

http://www.novozymes.com


Pressekontakt


Firma

Novozymes A/S
Krogshoejvej 36
2880 Bagsværd, Danmark

  44464773
  30774773

http://www.novozymes.com

Modtag nyheder fra Novozymes A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire