Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/04-12   -   Pressemeddelelse

Kontrakt på stort solcelleanlæg i Randers

EL:CON har netop indgået aftale med Randers Kommune om at opføre et 1900 kvm stort solcelleanlæg på én af kommunens skoler.

Efter en udbudsrunde er det besluttet, at EL:CON skal levere og montere et 1900 kvm stort solcelleanlæg på taget af Søndermarksskolen i Randers. Opsætning af anlægget påbegyndes i slutningen af april og forventes færdig inden udgangen af 2012.

Gevinst for økonomi og klima
Solcelleanlægget vil komme til at producere omkring 250.000 kilowatttimer om året, hvilket svarer til det gennemsnitlige strømforbrug for 55 parcelhuse. Med det nye solcelleanlæg reduceres kommunens CO2-udledning og elregning. Solcelleanlægget bliver monteret med weblogger og infoskærm, så det bliver nemt at aflæse, hvor meget strøm anlægget producerer og hvor meget CO2, der er sparet. Udstyret kan også anvendes i skolens undervisning.

Erfaring med solceller
»EL:CON installerer solceller i hele Danmark. I øjeblikket sælger vi to-tre solcelleanlæg om dagen. Anlægget på Søndermarkskolen hører naturligvis til de større, og jeg er stolt over, at vi har fået opgaven,« siger administrerende direktør i EL:CON Claus Søgaard Poulsen.

Anlægget på Søndermarkskolen bliver ikke EL:CONs første i Randers Kommune. Tidligere på året monterede EL:CON solceller på taget af to børnehaver i Randers.

Relevant information

http://nrgi.dk


Pressekontakt


Firma

NRGi
Dusager 22
8200 Aarhus N, Danmark

  72 22 64 14
  20 66 31 15

http://nrgi.dk

Modtag nyheder fra NRGi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire