Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/09-12   -   Pressemeddelelse

Solen kommer til Horsens

NRGi afholder temamøde om solceller i Horsens onsdag den 19/9 på NRGi's kontor på Bjerrevej. Der er få ledige pladser tilbage.

NRGi og EL:CON afholder i samarbejde løbende temamøder om solceller, og interessen er stor. Der er kun få ledige pladser tilbage til mødet i Horsens den 19. september. Det vidner om den generelle store interesse, der er for solceller.

- Det er sund fornuft at energioptimere sin bolig, og mange har fundet ud af, at der kan være mange penge at spare på at udnytte vedvarende energikilder. Det er en god udvikling, og den overvældende interesse for temamøder om solceller er et fint bevis på den tendens. Vi kan også mærke, at folk har gjort deres hjemmearbejde, så møderne er meget konkrete, siger Anette Due Laursen, markedschef hos EL:CON, NRGi's Installationsdivision.

NRGi og EL:CON leverer i samarbejde solceller til hele landet, og på temamøderne fortæller de om fordelene ved et solcelleanlæg, mens Deloitte forklarer de skattemæssige afskrivningsregler.

Der er rig mulighed for at stille spørgsmål til solcelleeksperterne, og medbringer man fakta om sit årlige elforbrug, hvilken vej taget vender, hvilken tagtype det er, og hvor mange grader taget hælder, så kan man få et tilbud på et passende solcelleanlæg med sig hjem. Man kan også aftale et besøg af én af EL:CONs energikonsulenter.

− I øjeblikket øger vi salget markant uge for uge. Det viser, at kunderne ikke bare taler om vedvarende energi - de investerer også i det, og det er en enorm positiv udvikling, både for folks privatøkonomi men også for klimaet, siger Anette Due Laursen.

Temamøder er en succes

Det var i sommeren 2011, at NRGi og EL:CON efter lang tids forarbejde besluttede at lancere solceller. Først blev to temamøder arrangeret som en test, og siden har flere tusinde været til temamøder.

- Vi afholder i gennemsnit et møde om ugen, og der er 100 besøgende i snit. Og så længe vi kan blive ved med at tiltrække besøgende, så fortsætter vi med møderne, fortæller Anette Due Laursen.

NRGi og EL:CON er ikke den billigste spiller på solcellemarkedet, men det er heller ikke målet, det er vigtigere at sikre den rigtige løsning til kunderne og tilbyde kvalitetsprodukter og en god og professionel rådgivning.

- Vi får en del henvendelser fra folk, der ikke har købt solceller af os, men som er kommet i problemer, blandt andet fordi de ikke er sikre på, om de er tilmeldt nettomålerordning. Det skyldes, at de har købt en billigere løsning uden nogen form for rådgivning. Vi prioriterer altid at følge kunden helt til dørs og være en seriøs spiller, der også er her om 25 år, siger Anette Due Laursen.

Om solcelleanlæg
Størrelsen på et solcelleanlæg skal tilpasses netop det energiforbrug, som huset kræver. Et anlæg til et gennemsnitligt forbrug på cirka 5.500 kWh om året vil fylde cirka 40 kvadratmeter på taget. Det er en god investering, der er tjent hjem efter cirka 10 år, i nogle tilfælde helt ned til seks år.

Det får du på et temamøde hos NRGi/EL:CON
Grundlæggende viden om solceller
Viden om økonomiske fordele
Mulighed for finansieringspartner
BRF/Deloitte - om de skattemæssige forhold
Udstilling - mulighed for at se og røre

Solcelletemamøde: Onsdag den 19. september kl. 16.30-18.30, NRGi, Bjerrevej 139, 8700 Horsens.
Læs mere på www.solnrgi.dk

Relevant information

http://nrgi.dk


Pressekontakt


Firma

NRGi
Dusager 22
8200 Aarhus N, Danmark

  72 22 64 14
  20 66 31 15

http://nrgi.dk

Modtag nyheder fra NRGi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire