Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/10-12   -   Pressemeddelelse

Østjylland får strøm i verdensklasse

Nye tal fra Dansk Energi viser, at de danske elselskaber også i 2011 leverede strøm i verdensklasse til danskerne, de danske elkunder havde strøm i stikkontakten 99,996 procent af tiden i 2011 - Østjylland ligger over landsgennemsnittet i leveringssikkerhed.


Det samlede overblik over elselskabernes leveringssikkerhed i 2011 er opmuntrende. Den gennemsnitlige elkunde set over hele Danmark har kun haft strømafbrydelse på 22,8 minutter i 2011. I Østjylland er resultatet endnu bedre, hvor de godt og vel 370.000 østjyske elkunder i gennemsnit kun har strømafbrydelser 10,5 minutter om året. Det bekræfter endnu en gang billedet af, at strømafbrydelser sker meget sjældent.

Det er et meget vigtigt signal for os at sende, at elkunderne i Østjylland i gennemsnit kun oplever strømafbrydelser 10,5 minutter om året. Det fortæller noget om, hvor pålideligt vores net er, og at de investeringer, vi løbende lægger i vedligeholdelse af nettet, skaber værdi for vores kunder. Det er selvfølgelig noget, vi er stolte af, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi, der dækker 55 procent af alle elkunder i Østjylland.

At østjyderne og danskerne i det hele taget har et pålideligt elnet, hersker der ingen tvivl om, hvis vi sammenligner os med andre lande. I 2010, hvor den seneste opgørelse foreligger, var den danske, gennemsnitlige afbrudsvarighed lavere end både Tyskland, Holland, Storbritannien og Sverige. De få strømafbrud, der sker om året, sker fortrinsvist i distributionsnettet lokalt.

- Kvalitet betyder rigtig meget, også for de østjyske elkunder, og vi er rigtig godt med. Når vi ind i mellem oplever nedbrud på nettet, skyldes det oftest afbrydelser på vores distributionsnet i byerne på grund af gravearbejde eller regulære vand- eller stormskader. Vi forsøger selvfølgelig altid at skaffe kunderne strøm igen så hurtigt som muligt og sørge for at holde dem orienteret via vores hjemmeside, siger Søren Sørensen.

Relevant information

http://nrgi.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

NRGi
Dusager 22
8200 Aarhus N, Danmark

  72 22 64 14
  20 66 31 15

http://nrgi.dk

Modtag nyheder fra NRGi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire