Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/11-12   -   Pressemeddelelse

NRGi's målere er ikke farlige

Konklusionen i Ekstra Bladet´s artikel med overskriften "Ny elmåler kan være livsfarlig " er ikke korrekt!

Søren Risager, der er direktør for NRGi Net A/S forklarer:
"NRGi har konstateret fejl ved omkring 100 målere ud af de 150.000 der opsættes. Det svarer til 0,6 promille. Teknikerne hos Echelon har været inde over, og man har fundet frem til fejlen ved de 100 målere. Når måleren tilsluttes spænding første gang kan en lille modstand brænde af, hvis den udsættes for fugt. Det kan ryge og give et smæld, hvilket naturligt nok kan forskrække den person, der opsætter måleren. Når først måleren er under spænding, udvikler den varme, og der er ikke efterfølgende problemer med fugt, da denne varme holder den tør. Fejlen kan med andre ord kun opstå under installationen. I ingen tilfælde har de afbrændte målere - udover røgen- påvirket omgivelserne"

Misvisende og forkert billede
I Ekstra Bladet kobles disse oplysninger sammen med et billede af en afbrændt måler, og disse billeder har intet med denne sag at gøre.

Vi har kendskab til én brand i et hus, hvor måleren er installeret den 23/8 og branden opstod den 25/10. Politiet og Sikringsstyrelsen arbejder fortsat på at finde brandårsagen,

Direktrør for NRGi Infrastruktur Jørn Zielke understreger, at NRGi ikke har kendskab til andre brande, men sammen med Sikringsstyrelsen vil vi naturligvis gennemgå alle forhold, hvor der kan være mistanke om, at vore målere er involveret. Vi vil træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre trygheden hos vore kunder, og der er absolut intet, der tyder på, at vore målere skulle være farlige, så man kan være ganske rolig.

Relevant information

http://nrgi.dk


Pressekontakt


Firma

NRGi
Dusager 22
8200 Aarhus N, Danmark

  72 22 64 14
  20 66 31 15

http://nrgi.dk

Modtag nyheder fra NRGi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire