Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/01-13   -   Pressemeddelelse

Salg af alarmer stiger i julemåneden

I månederne op til og lige efter jul stiger salget af alarmer i Østjylland - det er en tendens, som alarmvirksomheden LOCKON kan nikke genkendende til, og det virker - antallet af indbrud i december er nemlig faldende.

At der sker mange indbrud i julemåneden og specielt omkring juleaften er ikke nogen overraskelse. Rent faktisk sker der cirka 45 procent flere indbrud i julemåneden end resten af året. Det viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd. Men i 2012 har østjyderne heldigvis oplevet et fald af indbrud på 10 procent i juledagene i forhold til 2011.

- Det er altid dejligt at se antallet af indbrud falde. Hvad den helt præcise årsag til dette fald er, er svært at sige, men vi har en god formodning om, at det er en kombination af politiets store indsats og så ikke mindst stigningen i antallet af opsatte alarmer. Især alarmer som er tilknyttet en eller anden form for nabohjælp, som vores alarmkoncept, siger produktchef Johnni Buchholdt fra alarmvirksomheden LOCKON.

LOCKON, der er ejet af det østjyske energiselskab NRGi, har således oplevet en stigning i salget af alarmer i månederne omkring jul (november, december og januar) på ikke mindre end 20 procent.

- Vi kan tydeligt mærke, at efterspørgslen efter vores alarmer er kraftigt stigende, når tiden nærmer sig de store ferier. Julen er en god anledning for folk, der gerne vil sikre deres bolig yderligere, siger Johnni Buchholdt.

LOCKONs alarmer baserer sig blandt andet på nabohjælp i kombination med et effektivt online alarmsystem, og netop denne kombination af alarmservice er meget effektiv.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd kan nabohjælp nemlig være med til at forebygge op mod hvert fjerde indbrud.

Relevant information

http://nrgi.dk


Pressekontakt


Firma

NRGi
Dusager 22
8200 Aarhus N, Danmark

  72 22 64 14
  20 66 31 15

http://nrgi.dk

Modtag nyheder fra NRGi på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire