Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/09-09   -   Pressemeddelelse

Elektronisk musikfestival i Sønderborg

Der er lagt op til en kulturel begivenhed af internationalt format, når elektroniske kunstnere i verdenseliten som Murcof fra Mexico, Oval fra Berlin og AntiVJ fra Storbritannien optræder på den første elektroniske musikfestival i Sønderborg.

Det er foreningen Ny kunst i Sønderborg/New Art Sonderborg, der med det ambitiøse projekt præsenterer innovativ elektronisk kunst:

- Elektronisk lyttemusik
- Installationskunst
- Visuals og andre former for projekteret lys
- Workshops
- Fortællinger om og med musikken
- Udstillinger

Bag kunstnernavnet Oval gemmer sig Markus Popp fra Berlin. Oval var i 90´erne med i front på den særlige elektroniske musikretning glitch, hvor lydstumper i form af fejl i elektroniske medier, klippes ud og sættes sammen i en ny meningsfuld sammenhæng - musikken. Han arbejder aldrig med synthesizer og betragter i øvrigt ikke sig selv som komponist. Oval holder foredrag og optræder med sin musik og lydinstallationer over hele verden. På festivalens første eftermiddag fortæller Oval om sin musik. Samme aften kan hans musik høres i Koncertsalen.

Murcof er kunstnernavnet på mexicaneren Fernando Corona som i dag er bosiddende i Barcelona. Også Murcof er optaget af at komponere musik med knitrende glitch, ekspressive klangflader i en stram minimalistisk stil. Han optræder meget gerne sammen med VJ-kunstnere, når han giver koncerter. Murcof kan opleves søndag eftermiddag, hvor han optræder sammen med AntiVJ.

AntiVJ optræder overalt i verden med projicerende lys i rum, på bygninger, facader mv. Der arbejdes med alternative muligheder til den traditionelle teknik og set-up. AntiVJ har til denne søndags koncert med Murcof ønsket at bruge den maksimale scenedybde på Alsion. Ved hjælp af 3 store projektorer og enorme mængder af transperante tekstiler hængende ned over scenen vil AntiVJ sammen med Murcof give publikum en sanseoplevelse ud over det sædvanlige. I Sønderborg optræder AntiVJ med Joanie Lemercier og Nicolas Boritch fra Storbritannien samt Simon Geilfus fra Bruxelles.

De danske kunstnere på festivalen repræsenterer den yngre generation af elektroniske musikere, der allerede nu har gjort sig bemærket internationalt. De optræder med såvel elektronisk musik, som visuals og installationer. Du kan bl.a. møde:
Morten Riis; Simon Roy Christensen; Vectral; Wäldchengarten; Jonas Olesen

Festivalen finder sted den 28. og 29. november 2009 på Alsion. (Caféområdet, koncertsalen og atriumgården ved Forskerparken.)

For yderligere oplysninger kontakt Karen Andersen, formand for Ny kunst i Sønderborg /New Art Sonderborg på tlf.: 2980 4815 eller Per Dalsgaard Knudsen tlf.: 3082 3249.

Relevant information

http://www.newartsonderborg.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Ny kunst i Sønderborg
Østerbyvej 4
6470 Sydals, Danmark

  +4530823249

http://www.newartsonderborg.dk

Modtag nyheder fra Ny kunst i Sønderborg på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire