Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/11-10   -   Pressemeddelelse

Elektronisk festival i Sønderborg

"Skal du til elektronisk festival i Sønderborg, så tag din radio med og spil sammen med de elektroniske musikere Wouter Jaspers og Frans de Waard", lyder opfordringen fra Per Dalsgaard Knudsen, foreningen Ny Kunst I Sønderborg.

Den elektroniske festival finder sted i weekenden den 13. og 14. november på Alsion i Sønderborg. Festivalen indledes lørdag aften i caféområdet på Alsion, med musik direkte fra den danske undergrund, præsenteret af elever fra den elektroniske linje på Engelsholm højskole.
I koncertsalen følges op med en koncert hvor publikum vil opleve den garvede finske elektroniske kunstner Mika Vainios (kendt fra bl.a. Pan Sonic) særlige evne til at skabe unikke lydlandskaber præget af såvel varm følsomhed som hårde elektroniske lyde.
Også i salen følger et gensyn med Vectral, der optræder med egne kompositioner og visuals. Herefter fortsætter festivalen i caféområdet med kendte danske kunstnere: Band Ane, Heidi Mortenson og Bjørn Svin, der slutter aftenen af med fest.

På festivalens anden dag indleder Morten Riis i koncertsalen. Hvis Morten kan holde dampen oppe, er det planen, at hans koncert sker med hjælp fra en dampmaskine. Morten optrådte sidste år med lego-klodser og er kendt for at arbejde med lydinstallationer, hvor han bruger hverdagskendte ting i sine værker.
Han efterfølges af Jonas Olesen, der ligesom sidste år optræder i caféområdet før der er koncert med Dub Tractor alias Anders Remmer i koncertsalen. Dub Tractors elektroniske dublyde mixes med guitar og vokal til et lydbillede præget af elektronica, pop og indie.

Festivalen slutter med den elektroniske udgave af "syng med". Den hollandske duo Wouter Jaspers & Frans de Waard har planlagt en moderniseret udgave af John Cage´s "Imageinary Landscape 4" (1951) - Bandwidth af Ezdanitoff. I stedet for 12 musikere er der to musikere og utallige radiobølgesignaler direkte opfanget blandt publikum ved koncerten. Publikum opfordres til at medbringe en radio og have den tændt under koncerten på deres foretrukne radioprogram. Det hele flettes elektronisk sammen og gendannes i et nyt lydbillede.

Partout-, lørdags- og søndagsbillet købes ved indgangen. Som noget nyt er der studierabat på partoutbilletter.
Der kan også bestilles billetter via hjemmesiden, hvor der også er flere informationer om festivalen: www.newartsonderborg.dk

Relevant information

http://www.newartsonderborg.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Ny kunst i Sønderborg
Østerbyvej 4
6470 Sydals, Danmark

  +4530823249

http://www.newartsonderborg.dk

Modtag nyheder fra Ny kunst i Sønderborg på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire