Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/06-16   -   Pressemeddelelse

Nyborg har det laveste sygefravær på Fyn

Landstallene for sygefraværet i 2015 er lige blevet frigivet. Det er lykkes Nyborg at rykke 9 pladser frem i forhold til 2014, så Nyborg nu ligger på plads nr. 12 blandt de 98 kommuner. Nyborg har herudover det laveste sygefravær blandt kommunerne på Fyn.

I 2007 lå Nyborg på plads nr. 77 ud af de 98 kommuner. Det fik medarbejdere og ledere til at gå sammen om at nedbringe sygefraværet med 20 %. Det mål nåede Nyborg i 2014. Derefter blev medarbejdere og ledere enige om, at de ville have sygefraværet endnu længere ned og være blandt de 10 bedste i landet. Indsatsen i 2015 placerer nu Nyborg på plads nr. 12 og altså meget tæt på det nye mål.

Det er vedholdenhed blandt ledere og medarbejdere igennem alle årene, der har ført til det lavere sygefravær i Nyborg. Det understøttes af en trivselsmåling, der er gennemført i marts måned, hvor 92 % af kommunens medarbejdere har støttet op om målingen og svaret på spørgsmål om deres trivsel, ledelseskvalitet og deres fysiske arbejdsmiljø. Den videre handleplan for at få nedbragt sygefraværet koncentrerer sig blandt andet om at få nedbragt det korte sygefravær, der er fravær på mellem 1 og 6 dage. Dette gøres ved, at der udarbejdes individuelle handleplaner på arbejdspladser, der de sidste 3 år har ligget over deres områdes gennemsnit, bl.a. ved at der kigges på medarbejdernes fysiske og psykiske trivsel og kulturen for, hvornår kollegerne melder sig syge eller går på arbejde. Derudover skal der arbejdes med nedbringelse af smittefare og tidlig opsporing af fx fysisk nedslidning.

De kommuner der i dag har et lavere sygefravær end Nyborg er: Samsø, Ærø, Vesthimmerland, Hedensted, Esbjerg, Lemvig, Rebild, Vallensbæk, Skive, Tønder og Sønderborg.

Pressekontakt

Kenneth Muhs
Borgmester
  6333 7101
  2845 4840
Lars Svenningsen
Kommunaldirektør
  6333 7701

Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire