Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/10-10   -   Pressemeddelelse

Online filmkonkurrence

EDIT24 er en filmkonkurrence for børn mellem 11 og 14 år i uge 42 i Nyborg Kommune. Vinderen i Nyborg går videre til den store Fyns Galla konkurrence i Ringe 18. november

Hvis du er mellem 11 og 14 år kan du være med. Det foregår på Nyborg Bibliotek i uge 42.

Lav din egen film med en mobiltelefon, upload den til PC og klip den færdig på internettet.

Filmen skal laves ud fra temaet Almindelig - Anderledes.

Konkurrencen er for hold på op til 3 personer. Tilmelding til Torben Olesen, Nyborg Bibliotek på e-mail: tol@nyborg.dk senest 14. oktober.

Fredag 22. oktober kl. 11 vises filmene på Nyborg Bibliotek og vinderholdet afsløres og modtager som præmie biografbiletter til Nyborg Kino for 500 kr.

I konkurrence med de andre fynske kommuner kåres derudover en fynsk vinder 18. november i Ringe. Her er præmien en tur til FILM-X i København, hvor vinderne laver deres egen film i et filmstudie. Der er også gode 2. og 3. præmier.

Konkurrencen er et fællesprojekt under Kulturregion Fyn, de fynske kommuner, fynske biblioteker og Film Fyn.

Sådan deltager du:

1. Først opretter du en profil med dit navn, telefon, adresse osv. på EDIT24 sitet (du kan dog ikke bruge den endnu).

2. Opret bruger konto på www.edit24.dk/Tilmelding/ (åbner i nyt vindue)

3. Herefter printer du blanketten til samtykkeerklæringen og underskriver den sammen med dine forældre (har du ikke en printer kan du få en kopi af blanketten på biblioteket).

4. Du afleverer den udfyldte erklæring på biblioteket (du får ikke adgang til EDIT24, før blanketten er underskrevet af dine forældre og afleveret).

5. Biblioteket giver dig nu adgang til din profil på EDIT24 - nu kan du gå ind og undersøge vores redigeringsplatform JayCut.com.

NB. Husk du skal være mellem 11 og 14 år og bo i Nyborg Kommune

Konkurrencen er et fællesprojekt under Kulturregion Fyn, de fynske kommuner, fynske biblioteker og Film Fyn.

Tidsplan:

Seneste tilmelding på e-mail til tol@nyborg.dk er torsdag 14. oktober.

Mandag 18. oktober kl. 10-11.30: Vi mødes på Nyborg Bibliotek, Børnebiblioteket. Medbring en god ide og husk underskrevet samtykkeerklæring. Derefter går deltagerne i gang med at lave manuskript, ideudvikling mv.

Tirsdag 19. oktober kl. 10-11: Vi mødes på Nyborg Bibliotek, Børnebiblioteket.

Onsdag 20. oktober kl. 13: Alle film skal være færdige og uploadede. I har nu 24 timer til at redigere, klippe og lægge lyd og musik på.

Torsdag 21. oktober kl. 13: Den endelige film skal være uploadet. Juryen træder sammen og bedømmer filmene.

Fredag 22. oktober kl. 11: Filmene vises på Nyborg Bibliotek, Børnebiblioteket og vinderen afsløres af Borgmester Erik Christensen, som overrækker præmien, et gavekort til Nyborg Kino på 500 kr. Medbring gerne dine venner og familie.

Vinderen i Nyborg går desuden videre til den store Fyns Galla konkurrence i Ringe 18. november 2010.

Relevant information

http://www.nyborg.dk


Pressekontakt


Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire