20/01-11
-
Pressemeddelelse
Tag lige trappen...
Nyborg Kommune igangsætter i denne måned kampagnen "Tag lige trappen", som opfordrer borgere og medarbejdere til at vælge trappen frem for elevatoren.
Der er mange fordele ved at tage trappen. Det er både sundt, det giver gratis motion, det er miljøvenligt, energibesparende og godt for helbredet. En tidligere undersøgelse har vist, at man via en simpel plakat med opfordring om at tage trappen i stedet for rulletrappen, kan opnå en sundhedsfremmende adfærd.
- Vi håber, at plakaten også her i Nyborg vil være med til at minde borgere og medarbejdere om, at trapperne kan bruges som en godt supplement til den daglige fysiske aktivitet", udtaler sundheds- og ældreudvalgsformand Kaj Refslund.
Sundhedsprofilen for Nyborg Kommune viser, at hele 73% ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet kan være: gang til, fra og på arbejde, cykling, motionsidræt eller havearbejde.
I første omgang vil plakaten blive sat op på rådhuset i Nyborg og blive sendt til boligforeninger i Nyborg Kommune. Andre interesserede er velkomne til at kontakte Sundhedsafdelingen på tlf. 6333 7940, hvor de gratis kan få udleveret plakaten.
Relevant information
http://www.nyborg.dk