Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-11   -   Pressemeddelelse

Det fælles fynske hold er sat

Bestyrelsen for den fælles fynske organisering på erhvervs- og turismeområdet er nu på plads. I alt 31 repræsentanter fra Fyn skal sammen udstikke den fælles kurs for fremtiden.

Seks fynske kommuner har foreløbigt meldt sig på banen.
- Både lokal forankring og bred repræsentation fra det fynske erhvervsliv er afspejlet i bestyrelsen. Det tegner godt for fremtiden og det fælles samarbejde, fastslår Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Jørgensen på vegne af de øvrige borgmestre.

Det er Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg, Assens, Kerteminde og Odense kommune, der indtil videre bakker op om en fælles fynsk organisering på erhvervs- og turismeområdet. Målet er, at Fyn opnår en placering i top tre målt på velstand i løbet af de næste 10 år.

Hver af de seks borgmestre har i deres bagland fundet bestyrelsesmedlemmer, der sikrer faglig indsigt og geografisk repræsentativitet.

- Med denne bestyrelses sammensætning bliver alle hørt på lige vilkår. Det sikrer et optimalt udgangspunkt for godt samarbejde. Vi har både den politiske repræsentation og vores virksomheder med på vognen, siger Svendborgs borgmester Curt Sørensen.

Den nye fælles fynske bestyrelse har en lang række væsentlige opgaver foran sig. Som en af de allerførste, skal den fælles fremtidige organisation have et navn. Det vil den få, når bestyrelsen samles for første gang og konstituerer sig i løbet af februar.

I løbet af det næste halve år skal bestyrelsen udarbejde en strategi for, hvordan en fælles fynsk organisation kan nå de overordnede mål for Fyn.

- Det kræver vækst over gennemsnittet at nå vores overordnede mål for Fyn. Dén opgave kan en enkelt kommune eller virksomhed ikke løse alene, men med fælles opbakning fra næsten hele Fyn, får vi mulighed for at markere os tydeligt. Det er et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning, konkluderer Kertemindes borgmester Sonja Rasmussen.

Bestyrelsens strategioplæg skal danne grundlag for kommunernes endelige beslutning om at forpligte sig til at overføre personale og økonomi til den fælles organisation fra sommeren 2011.

For yderligere oplysninger kontakt
Bestyrelsesmedlem Kate Turch, tlf. 4032 7327
Bestyrelsesmedlem Søren Skovbølling, tlf. 2531 0720
Bestyrelsesmedlem Carl Aage Jensen, tlf. 6321 2030
Borgmester i Faaborg-Midtfyn Hans Jørgensen, tlf. 7253 1001
Borgmester i Svendborg Curt Sørensen, tlf. 6223 3100/2869 3237
Borgmester i Kerteminde Sonja Rasmussen, tlf. 2946 2294

Bestyrelse for en fælles fynsk erhvervs- og turismeorganisation
7 personer med særlig relevans for den fynske erhvervsudvikling:

Direktør C. C. Nielsen, Nielsen & Nielsen Holding
Direktør Jacob Bjerre, Scandinavian Tobacco Group Assens A/S
Adm. dir. Søren Weiss, FJ Industries
Direktør Jan Jessen, Training Gallery
Bankdirektør Arne Jacobsen, Vestfyns Bank
Adm. dir. Carl Aage Jensen, C.C. Jensen
Direktør Elsebeth Fogh, Global-Partner

6 borgmestre:

Borgmester Sonja Rasmussen, Kerteminde Kommune
Borgmester Erik Christensen, Nyborg Kommune
Borgmester Finn Brunse, Assens Kommune
Borgmester Hans Jørgensen, Faaborg-Midtfyn Kommune
Borgmester Curt Sørensen, Svendborg Kommune
Borgmester Anker Boye, Odense Kommune

3 repræsentanter for turismeerhvervet:

Formand Benny Collenburg, Nyborg Turistforening
Direktør Morten Grimsgaard, Sinatur Gl. Avernæs
Indehaver Anne Bille-Brahe, Steensgaard Herregårdspension

3 repræsentanter for kulturinstitutioner:

Teaterleder Anders Nyborg, Odense Internationale Teater
Formand Else Møller, Kirsebærfestivalen
Museumsdirektør Erland Porsmose, Østfyns Museer

2 repræsentanter for iværksættere:

Bestyrelsesformand Søren Skovbølling, EG NeoProcess
Adm. dir. Kate Turch, Medialogic A/S

2 repræsentanter for andre uddannelsesinstitutioner end SDU:

Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium
Forstander Carsten Pedersen, Skolerne i Oure Sport og Performance

2 repræsentanter for detailhandelen:

Varehuschef Allan Mariager, Føtex
Indehaver Hans-Henrik Kongsmark, Pigernes Magasin

Udpegning fra organisationer:

LO: Formand Jørn Kaspersen, Dansk El-forbund
Arbejdstagerside: Næstformand Jan Johansen, 3F
SDU: Dekan Per Michael Johansen, SDU
OUH: Adm. Sygehusdirektør Jane Kraglund, OUH
Fynsk Erhverv: Adm. dir. Jens Hempel-Hansen, H. J. Hansen Holding
DI Fyn: Direktør Clas Nylansted, Nielsen & Nielsen Holding

Relevant information

http://www.nyborg.dk


Pressekontakt


Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire