Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/02-11   -   Pressemeddelelse

Jobcenter Nyborg uddanner 80 nye mentorer

Jobcenter Nyborg har allerede et mentorkorps på 100 mentorer rundt omkring på lokale arbejdspladser. De står klar til at hjælpe ledige, der skal i praktik. Det har været så stor en succes, så jobcentret nu opnormerer med 80 nye mentorer, der skal uddannes i løbet af 2011.

Det er gratis for virksomhederne at deltage.
Det Lokale Beskæftigelsesråd i Nyborg har bevilget pengene til mentorkurserne.

I godt halvandet år har Jobcenter Nyborg satset målrettet på brugen af mentorer på arbejdspladserne, der har taget sig af ledige kontanthjælpsmodtagere, der skal i virksomhedspraktik. Det har vist sig at være en rigtig god idé - især for de ledige, der af forskellige årsager er havnet i en position langt fra arbejdsmarkedet. Derfor har jobcentret med opbakning fra Det Lokale Beskæftigelsesråd besluttet at udvide deres mentorkorps og uddanne 80 nye mentorer i løbet af 2011.

Jobcenterchef Pia Gertsen fortæller her om baggrunden for at udvide mentorkorpset: - Jobcenter Nyborg satser i høj grad på virksomhedspraktik, når vi skal hjælpe ledige tilbage i fast job. Alle målinger viser, at det er det, der virker bedst. Det er ude på virksomhederne, at jobbene er, og det er dér, man opkvalificerer sig og dermed bliver mere interessant for arbejdsgiverne, siger Pia Gertsen og fortsætter: - Når det er sagt, ved vi godt, at det for nogle ledige, der står et stykke fra en plads på arbejdsmarkedet, kan være en stor mundfuld at skulle i praktik på et nyt og ukendt sted med en masse fremmede mennesker, og hvor der er forventninger til, hvad man skal yde. Her har støtte og opbakning fra en mentor på virksomheden vist sig som et fantastisk godt redskab. Med hjælp og støtte fra mentorerne er de kandidater blevet sluset nænsomt ind på virksomheden og er blevet trygge ved tingene. For først når folk er trygge, har de overskud til at udvikle og opkvalificere sig. Siden vi for halvandet år siden begyndte med målrettet brug af mentorer til denne gruppe af ledige, har vi set rigtig mange eksempler på, at kandidater i løbet af kort tid har flyttet sig rigtig langt, siger Pia Gertsen. - Det tilskriver vi i meget høj grad mentorernes arbejde ude på virksomhederne. Derfor vil vi nu udvide gruppen af mentorer.

Vibeke Ejlertsen, der er formand for Det Lokale Beskæftigelsesråd, var ikke tvivl om, at det var en oplagt indsats for Beskæftigelsesrådet at støtte: - I Beskæftigelsesrådet har vi nøje fulgt jobcentrets arbejde med virksomhedsmentorer og har især bidt mærke i de meget fine resultater, som indsatsen har givet, siger Vibeke Ejlertsen. - Der er tale om en gruppe af ledige, som har haft meget svært ved at nærme sig en plads på arbejdsmarkedet. Men med hjælp og støtte fra de mentorer på virksomhederne, som jobcentret samarbejder med, har vi set rigtig flotte resultater for disse kandidater. Derfor var det helt oplagt, at Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede penge til uddannelse af endnu flere virksomhedsmentorer, og jeg glæder mig fortsat til at følge jobcentrets tætte samarbejde med de lokale virksomheder, slutter Vibeke Ejlertsen.

For yderligere oplysninger kontakt
Formand for Beskæftigelsesudvalget, Vibeke Ejlertsen, tlf. 4082 7254
Jobcenterchef Pia Gertsen, tlf. 6333 7813, mobil 4017 8617
Tovholder på mentorkurser og mentornetværk Hanne Heebøll, tlf. 6333 7188

Relevant information

http://www.nyborg.dk


Pressekontakt


Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire