Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/04-11   -   Pressemeddelelse

Nyborg som verdenskulturarv

Nyborg er et af de vigtigste kulturarvsmonumenter fra Danmarks middelalder.

Her kan man som det eneste sted i landet opleve stedet, det rum, hvor det danske parlament - danehoffet - rent faktisk mødtes i middelalderen, og hvor rigets første grundlov er underskrevet. Det er det danske demokratis og parlamentariske systems arnested, symbolet på magtens centrum i middelalderen. Det var herfra det nye protestantiske kongerige efter reformationen skulle regeres. Historien kan aflæses i den bevarede byplan, med volde, turneringsplads og grundmurede huse, men kan ikke læses i generelle fremstillinger af Danmarkshistorien. Det er et fuldstændigt overset kapitel i historien om verdens ældste monarki, som ikke bare er et stykke glemt Danmarkshistorie og et vigtigt element i den fælles europæiske historie, men det er naturligvis også Nyborgs historie.

Det kan være svært at få øje på bag moderne facader og asfalterede veje, men det er der! Og man kan kun opleve det i Nyborg. Det er faktisk så unikt at det i vores øjne berettiger til at blive optaget på UNESCO´s verdenskulturarvsliste. Nyborg Kommune og Østfyns Museer vil sammen med de øvrige kulturinstitutioner i byen i de kommende år arbejde intenst på at virkeliggøre Nyborg Kommunes kulturarvsvision og gøre Nyborg til en værdig kandidat til optagelse i det fornemme selskab gennem forskning, formidling og events, der inddrager alle byens borgere, erhvervslivet, foreninger osv. Kulturarven er også en vigtig økonomisk res-source i denne sammenhæng med et enormt vækstpotentiale.

Nyborg Kommune inviterer nu til et borgermøde, hvor vi ønsker at informere om projekt-planerne og inddrage hele byens befolkning i realiseringen af visionen om at gøre Nyborg til en værdig kandidat til at blive optaget på verdenskulturarvslisten. På mødet håber vi at få nedsat en række idegrupper der kan kanalisere borgernes forenede kræfter direkte ind i hjertet på visionen. Ligesom man forberedte byen til danehoffets afholdelse eller kongens ankomst, kan vi sammen deltage i forberedelserne på at genskabe historien om Danmarks middelalder-lige hovedstad i det anlæg, som vi fik i arv af de danske middelalderkonger. Det er levende kulturarv, der vil noget. Kom og vær med i bestræbelserne på at genskrive vores egen historie i Riddersalen på Nyborg Slot 13. april 2011 kl. 19.00.

Relevant information

http://www.nyborg.dk


Pressekontakt


Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire