Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/04-11   -   Pressemeddelelse

Sygefraværet i Nyborg Kommune falder kraftigt

I 2007 fastsatte Økonomiudvalget målsætningen om at nedbringe det samlede sygefravær på kommunens arbejdspladser med 20 % i perioden 2007 til 2015.

Nyborg Kommune er allerede godt på vej mod denne målsætning. Den endelige opgørelse for 2010 viser, at faldet per fuldtidsansatte nu er på 15 % svarende til et fald på 2,4 dag pr. ansat.

Det store fald er resultatet af flere igangværende indsatser i de forskellige afdelinger. Pleje- og Omsorgsafdelingen er i samarbejde med Sundhedsafdelingen i gang med at uddanne sundhedsambassadører, der skal hjælpe sine kolleger med at sætte fokus på kost, motion og sundhed.

Kommunens daginstitutioner er med i projektet "Sundhed i børneinstitutioner", der har fokus på rengøring og hygiejne for at mindske smittespredning, mens dagplejen har gennemført et projekt i samarbejde med Forebyggelsesfonden med fokus på forebyggelse, sundhed og trivsel.

Især projekterne på børneområdet har givet pote. Sygefraværet i dagplejen og på daginstitutionerne er faldet med hele 27,5 % fra 2009 - 2010.

Nyborg Kommune vil fortsat have stor fokus på at nedbringe sygefraværet, og med de mange indsatser, der fortsat kører rundt om i kommunens afdelinger, er målet om de 20 % i 2015 ikke langt væk.

For yderligere oplysninger kontakt
Borgmester Erik Christensen, tlf. 5159 9101.

Relevant information

http://www.nyborg.dk


Pressekontakt


Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire