Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/05-11   -   Pressemeddelelse

Jordan vil lære ligestilling i Nyborg

Fredag 6. maj 2011 kommer en delegation på 20 personer fra Jordan på besøg på Nyborg Rådhus.

Det er ikke bare inden for landets grænser, at Nyborg er kendt for sit ligestillingsarbejde og sine resultater i forhold til at rekruttere mænd til pleje og omsorgsarbejdet i kommunen.
Nej, ligestillingsudvalgets arbejde og resultater er kendt helt til mellemøsten.
Deltagerne fra Jordan er på en uges studiebesøg i Danmark. Deltagerne er med i et projekt, som ønsker at fremme ligestilling i den offentlige sfære og styrke jordanske kvinders økonomiske deltagelse i samfundet.

Deltagerne fra Jordan kommer fra forskellige ministerier og organisationer og repræsenterer områder lige fra jordansk radio og TV til ministerium for uddannelse, ministerium for sundhed og mange andre.

Formand for Nyborg Kommunes Ligestillingsudvalg udtaler:

- Vi er rigtig stolte af, at vi med det arbejde vi har sat i gang kan vække interesse langt ud over landets grænser. Det handler om de gode resultater, som vi har kunnet fremvise i Nyborg Kommune. At blive nr. 1 på ligestilling blandt alle Danmarks kommuner hele 2 gange i træk er åbenbart noget der bliver lagt mærke til også ude i verden.

Faktisk har ligestillingsarbejde i Nyborg Kommune ikke nogen lang historie. Vi startede jo først ved kommunesammenlægningen i 2007. Det viser, at hvis et område får tilstrækkelig opmærksomhed så er det også muligt at skabe forandringer. Selv i en tid med få ressourcer og med megen fokus på økonomien.
Og hvorfor mener vi så at ligestillingsarbejdet gør en forskel? Det mener vi, fordi vi ved at have fokus på køn sikrer en langt større mangfoldighed i forhold til ideer, kompetencer og ressourcer og det er bestemt noget der kan bruges både i forhold til økonomitænkning, men også i forhold til den måde som vi servicerer borgerne på.

Vi glæder os rigtig meget til besøget.

Nyborg Kommune vil fortælle deltagerne om hvordan der arbejdes med ligestilling i Nyborg og Danmark, fx om:
· Ligestillingspolitik og etnisk ligestilling
· Ligestillingsredegørelser til borgere og minister for ligestilling
· Charter for flere kvinder i ledelse
· Mænd i omsorgsjob
· Guider om ligestilling og ansættelser

Læs mere om ligestilling i Nyborg Kommune her

Relevant information

http://www.nyborg.dk


Pressekontakt


Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire