17/10-11
-
Pressemeddelelse
Elbilerne i Nyborg skifter familier - igen
Elbiloperatøren ChoosEV og Nyborg Kommune skal nu i gang med 3. runde i forskningsprojektet testenelbil.dk.
Elbilerne har allerede kørt i seks måneder med Nyborgs borgere bag rattet, og nu skal elbilerne overdrages til de familier, der skal teste dem hen over de næste tre måneder.
De heldige familier får udleveret deres elbiler onsdag 19. oktober kl. 17.00 i Riddersalen på Nyborg Slot.
Testenelbil.dk kører frem til foråret 2013 i Nyborg Kommune.
- De familier, der indtil videre har haft elbilerne, har været meget glade og tilfredse. De bliver lynhurtigt fortrolige med deres elbil, som bliver en del af deres hverdag. De giver dem navne og får pludselig rigtig meget opmærksomhed fra alle de møder, når de kører rundt med elbilen, fortæller ChoosEV's adm.direktør Lars Bording.
Projektet i Nyborg er støttet af Energi Fyn, som er gået med i projektet som energi-partner, og Taxa Fyn, som støtter projektet som lokalpartner. Der er stadig mulighed for at blive testpilot.
De personer der allerede har ansøgt, er forsat med i puljen til de næste runder, og skal ikke søge igen.
Om testenelbil.dk
Det er elbiloperatøren ChoosEV A/S, der står bag testenelbil.dk. ChoosEV er ejet af energiselskaberne SE, SEAS-NVE og biludlejningsfirmaet Sixt Danmark. Testenelbil.dk er Europas største elbil-projekt, hvor 300 elbiler, 30 kommuner og partnere i erhvervslivet, og det offentlige støtter projektet og samarbejder om at blive klogere på elbilens placering i det danske samfund.
For yderligere oplysninger kontakt
Rasmus Larsen, ChoosEV, tlf. 5219 0848
Vicki Lund, Nyborg Kommune, tlf. 3054 6177
Relevant information
http://www.nyborg.dk