Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-12   -   Pressemeddelelse

Dragterne fra Danehofmarkedet udstilles

Danehofmarked 2012 var årets store begivenhed, der trak 25.000 gæster til Nyborg. Byen vrimlede med riddere til hest, skønjomfruer, handlende af allehånde varer, gøglere og musikere.

Se de fine dragter fra årets Danehofmarked på
Borgmestergården fra 15. august til 31. oktober.
Årets Danehofmarked var et brag af en fest, som vi selvfølgelig gør endnu bedre 2013.

Savner du allerede Danehofmarkedet?

Borgmestergården i Nyborg slår dørene op for en klædelig udstilling. Her er en fantastisk mulighed for at genopleve lidt af suset fra sommerens store begivenhed; se de mange flotte dragter som Nyborg Slots Dragtlaug havde syet til Danehoffet.

Borgmesterens smukke kåbe, Dronning Margrethe 1.s kjole, de adelige jomfruers dragter og meget mere. Dragtlauget har arbejdet på højtryk året igennem for at være klar til markedet.

Nyborg Slots Dragtlaug er en gruppe frivillige under Nyborg Slot/ Østfyns Museer, der syr, klipper og broderer kopidragter fra middelalder og renæssance til museets egen formidling. Det fineste stof bliver omhyggeligt udvalgt, mønstre studeres i timevis for at finde de rette dragter og de smukke detaljer syes selvfølgelig i hånden. Perler, knapper, bånd og andre smukke detaljer udvælges efter samme omhyggelige standard.

Dragterne er nu sat frem på Borgmestergården, så alle kan komme tæt på og studere detaljerne, mærke stoffet og beundre det omhyggelige håndarbejde, der ligger bag.

Tid og sted
Særudstilling Dragterne fra Danehofmarkedet
Borgmestergården, Slotsgade 11, 5800 Nyborg
15. august til og med 31. oktober 2012.

Kig forbi og oplev det spændende arbejde.

For yderligere oplysninger kontakt
Eva Becher, museumsinspektør Østfyns Museer, tlf.6331 0207/mobil 2396 1161

Relevant information

http://www.nyborg.dk


Pressekontakt


Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire