24/09-12
-
Pressemeddelelse
Mød Peter Øvig Knudsen, og hør om dengang hippierne forandrede Danmark
Peter Øvig Knudsens seneste bog, nr. 2 om hippierne i Danmark, udkommer netop i dette efterår, og de to bøger er hovedemnet ved forfattermødet mandag den 19. november i Borgerforeningens Hus, hvor Peter Øvig Knudsen fortæller om det seneste værk og læser op fra de to bøger.
Mød Peter Øvig Knudsen.
Det første bind hedder "Hippie: tre år og 74 dage der forandrede Danmark", og det er en dag-for-dag beretning om unge hippiers forsøg med at skabe et nyt samfund i Thylejren i sommeren 1970. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør - indledt over hele den vestlige verden.
Peter Øvig Knudsen går således meget ned i detaljen og fortæller nøje en for ham vigtig historie baseret på bl.a. interviews og omfattende research.
Peter Øvig Knudsen har desuden skrevet det kendte to-binds-værk om "Blekingegadebanden" og har også skrevet dokumentariske bøger om besættelsestiden, som fx "Efter drabet".
Foredragsholders navn
Peter Øvig Knudsen
Dato for foredrag
19. november 2012 Kl. 19.00 - 21.00
Adressen for afholdelse af arrangement
Borgerforeningens Hus, Nørrevoldgade 63, Nyborg
Pris pr. billet er 125 kr.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd, Forfattercentrum.
Arrangør: Nyborg Bibliotek
Relevant information
http://www.nyborg.dk