Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/03-13   -   Pressemeddelelse

Tandplejen vinder Arbejdsmiljøprisen 2013

Nyborgs borgmester uddelte onsdag 13. marts kl. 12.30 kommunens årlige arbejdsmiljøpris. I år var det Tandplejen, der vandt prisen.

Tandplejen vandt Arbejdsmiljøprisen 2013.
Tandplejen modtager prisen for deres store arbejde med at øge trivslen, arbejdsglæden og sundheden blandt medarbejderne og for at have nedbragt sygefraværet væsentligt. En indsats der har medført, at Tandplejen ved sidste besøg af Arbejdstilsynet modtog en grøn Smiley.

Udover æren modtager Tandplejen 300 kr. pr. ansat, der kan bruges på et socialt, fælles arrangement.
Helt konkret har Tandplejen arbejdet med at øge den sociale kapital og den anerkendende kommunikation både i forhold til hinanden og brugerne. Der afholdes stå-møder hver anden tirsdag, hvor bla. trivslen drøftes og STOP-BROK tager fat i småkonflikter inden de eskalerer. Der er nedsat et Arbejdsglædeudvalg, der arrangerer fælles arrangementer uden for arbejdstiden.

Flere klinikassistenter har efter eget ønske gennemført videreuddannelse og har fået flere selvstændige opgaver. De har fokus på langtidsfriske så de også forbliver langtidsholdbare, bla. er der indført mere fleksible arbejdstider og der arbejdes med mindfulness. Desuden er de aktive og støtter hinanden i sundhed. Derudover er der udarbejdet en sundhedsprofil blandt alle medarbejdere, som har medført, at der er startet en slankeklub, at alle rygere i fællesskab er blevet enige om ikke at ryge i arbejdstiden og så har de indkøbt en hulahopring der anvendes flittigt.

Udover Tandplejen har der været kig på Personalekontoret der har arbejdet forebyggende i forbindelse med effektiviseringer og Madhuset der har arbejdet med synligt fravær/nærvær og flere langtidsfriske som mulige vindere af prisen. Disse arbejdspladser får mulighed for at komme en tur i biografen som tak for deres gode indsats. I alt var der 7 indstillinger til årets arbejdsmiljøpris, der alle var meget velkvalificerede.

Prisen skal gå til en arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at skabe arbejdsglæde, sundhed og trivsel og en indsats for at nedbringe sygefraværet eller fastholde et lavt sygefravær.

Relevant information

http://www.nyborg.dk


Pressekontakt


Firma

Nyborg Kommune
Rådhuset, Torvet 1
5800 Nyborg, Danmark

  6333 7711

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Nyborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire